Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1255. Isl. Begivenheder. Slag paa Tveraa-Dre. Eyjulfs Fald. ’
afgjore deres Thorgils og Thorvard modtoge denne
Hilsen med Glwde. Navn glcedede sig ikte mindre, da Abbeden kom til
bage og berettede dette, men Gyjulf begyndte dog nu at ytre nogen Ve
tcrnkelighed; thi hidtil, sagde han, havde de nok sejret ved pludselige An
greb eller Overfald, men det var en anden Sag at stride mod Storbon
der i sluttet Fylking. Han lovede Navn at kwmpe tappert ved hans
Side og isse flygte fra ham, hvor stor Faren end monne vcrre, og yt
rede det Haab at Ravn lige saa lidet Hilde flygte fra ham. Navn lovede
det, og sagde at det var en Skam nt lade sig jage paa Flugt, nåar man
havde saa gode Tropper.
Thorvard og Thorgils brode nn op fra Oen, ester at den forste endnu
engang havde holdt en kortOpmuntringstale; man aflagde ogsaa detLofte
til Gud og den bellige Thorlak, bvis Sommer-Festdag var den folgende
Dag, at alle de, der kom i god Behold fra Slaget, skulde faste Dag og
Nat for Thorlaksmesse ncrste Sommer, og synge Psalmer; ja nogle lo
vede endog at faste hele deres Liv; derpaa gik de til Skrifte. Da de kom
til Tveraa-Oren, valgte Sturta deres Stilling paa et Sted, hvor der var
rigeligt Forraad af Steen til at kaste paa Fienden, og dog ganske jevnt. Der
paa Mede man sig i Fylking, Thorgils’s Mwnd, under bans Svoger Thord
og en anden Hovding, paa venstre Side, Sturta og Helgessonnerne i Midten,
og Thorvard med Ostfjordingerne paa hojre Side. Thorgils fnrbeholdt
sig med ni udvalgte Mrnd at stride der, hvor han fandt, at det helst
kunde gjores fornodent. Abbeden forssgte endnu engang at megle For
lig, men Thorgils sagde at det itte nyttede, hvorpaa Abbeden kaldte de
Munke og andre Gejstlige, der vare i Folge med ham, lii sig, og reed
derfrå. Strår efter kom Navn og Gyjulf med sin Hoer ned fra Hoj
derne, stillede den i Fylking, istrmte Hwrstrig, og begyndte Angrebet.
Kampen var heftig og haardnattet. Navn angreb Thord og Vestfjordin
gerne med stor Hidsighed, men blev breven tilbage, og vendte sig derfor
forst mod Helgessonnerne, siden mod Thorvard, og verlede personligt Hug
med ham, saaledes at de begge bleve noget saarede. Men ogsaa her
maatte ban vige, og trods sit nys aflagte hojtidelige Lofte tog han dog
Flugtrn med alle sine Mcrnd, og det endog med saadc.n lilf<rrdighed,
at han såtte lige til Fjelds over til Skagafjorden, og itte standsede for
rnd paa Geldingaholt. Gyjulf havde imidlertid kcempet med stor Tapper
hed og Udholdenhed i Midten af Fylkingen, altsaa med Sturta; men et
voldsomt Steenkast, han fik i Brystet, lammede hans Krcefter, og da nu
Ravns Mcrnd toge Flugten, og Gxemplet smiMde paa hans egne, maatte
ogsaa han see til at frelse sig. Men da han skulde stige op paa Hesten,
blev han indhentet af en Ostfjording, lorund Gest, som rev ham omkuld og
gjenkjendte ham. I det samme kom Thorvard til og naglede ham ved et
Munch. Det norfie Folki Historie. >V, 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
