- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
338

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338 Haakon HaakonSson.
Spydstik gjennem Munden og Nakken til Jorden. Thorvard havde saa
ledes opnaaet sit Onste, at hedne Broderens Dod, og hans Sejr var
fuldkommen. Men den havde itte va’ret vunden uden Thorgils’s og
Sturlas kraftige Understottelse og Tapperhed. Thorgils udmerkede sig
iscer, som scrdvanligt, men ogsaa Sturla gik i Forstningen saa dristigt
frem foran Fylkingen, at Thorgils maatte advare ham. Han svarede!
„lad mig see for min egen Baad, som det kan falde!" Thorgils Mede sig ved
hans Side og sagde at de skulde vnre sammen. Mandfaldet var itte
synderligt stort. Paa Navns og Enjulfs Side faldt der 8 eller 9, paa
Sejrherrernes 7 eller 8, men mange bleve saarede. Blandt disse var
Svarthovde, der havde faaet et svm’t Saar tvers over Ansigtet, og blev
tågen til Fange, men fik Grid af Thorgils, der overhoved viste sig
meget mild imod dem, der faldt i hans Hamder. Finnbjorn Hrlgesson
havde faaet et Stik i Halsen, der i Forstningen syntes heel übetydeligt,
men siden blev ondartet, og senere om Hosten endte hans Dage’).
Dagen ester, Thorlaksmessedag, (20de Juli) stevnede Hovdingerne He
redets Bsnder til et Mode ved Djupadalsaa, hvor Thorvard traadte frem og
forlangte, at man skulde antage bam til Forstander. Men uagtet Tborgils
og Sturla understottede bam, vilde dog itte Bonderne have noget med
ham at bestille. De svarede, at de ingen Hovding vilde have, og aller
mindst en saa voldsom Mand som Thorvard; de vilde see Tiden an, og
oppebie, hvad Kong Haakon og Tbord Kakale bestemte. Thorvard maatte
for denne Gang ganske lade Sagen fare, og fulgte med Thorgils
og Sturla til Skagafjorden, hojst ergerlig over sit daarlige Held.
I Skagafjorden blev der nu ligeledes stevnet Mode ved Vallalaug (Badet,
paa Valle), da Tborgils der vilde gjore Bonderne et lignende For
ssag om Antagelse. Men da han for Modet bad Thorvard, i Folge
givet Loste at hjelpe ham med at scrtte dette igjennem,, begyndte Thorvard
at gjore Vansteligheder, sagde at hans Ord ingen Vegt havde der i Fjor
den, o. s. v. Finnbjorn, som var tilstede, erindrede ham om hvad han
skyldte Thorgils, og bvad han havde lovet ham; Thorgils svarede hertil
at han skulde holde alt hvad der stod i hans Magt, dog, fojede han til,
havde Thorgils heller itte understottet ham ret ivrigt paa Modet i Gv
jafjorden. Han undte saaledes itte Thorgils bedre Lytte i Skagafjor
den, end han selv havde haft i Gyjafjorden. Man begav sig imidlertid
til Modet, hvor de fleste Bonder indfandt sig, og hvor, Thorgils frem
satte sin Anmodning til Bonderne, at de vilde tåge ham til Hovding
som Kolbeins ncrrmeste Arving. Brodde Thorleifsson svarede ligesom
Bonderne i Gyjafjorden, at han helst itte vildr tjene nogen Hovding,
l) Sturlunga Saga, «x. 25 34 Haakon Haakonsftns Saga, Cap, 283.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free