Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Haakon Haalonsftn,
vi ville ste, for det fsrste ved Loftet, og Ivar selv var tkke ret tilfreds
med Udfaldet af sin Virksomhed. Han ytrede at han vist hadde tunnet ud
rette mere, hvis ikte fornemmelig Gissurs Venner (paa Ssnderlandet), men
dog ogsaa nogle af Thords Mhirngere (vester), havde lagt ham Hindringer i
Vejen. Sandsyuligviis var Ivar tilstede i det store Gjestebud, som Thor-,
gils om Vaaren gjorde for Biskop Henrik, tbi saa vidt man afSagaens
Ord kan skjenne, beredede Bistoppen sig itte l<rnge ester dette til at for
lade Island, og hiint store Thing for Nordfjerdingen, hvor Ivar rvg
tede Kongens Grende, maa altsaa vcere holdt tidligere. Hvad der be
vcegede Biskop Henrik til at rejse bort, si.zes itte. Pan Legemssvagved
kan man ikke gjette, thi ban synes endnu at have vceret en rast og ro
ng Mand; men det er hsjst rinleligt, ai de sidste Vegivenheder paa
Island havde givet ham Afsmag paa Opholdet der, og da han nu vir
kelig havde bragt det, eller haft betydelig Deel i at bringe det dertil, at
Stsrstedelen af hans Bistopsdvmme underkastede sig Kong Haakon, har
han vel meent som saa, at hans Hverv paa Island var tilendebragt,
og at han nu med god Samvittigbed kunde forlade det, for at henleve
sine evrige Dage iRo og Fred hjemme. Saavrl han som Ivar af
rejste i Lsbet af Sommeren, og de have sandsynligviis sejlet over i det
samme Skib Thorgils viste sig fremdeles som Bistoppens gode Ven,
hjalp ham med alt, hvad han behsvede til Rejsen, fulgte ham til Ski
bet og stilles fra ham under gjensidige Venstabs-Mringer. Biskop Hen
rik, der havde overdraget Biskop Sigvard Vestyrelsen af sit Bistops
dsmme, kom itte mere til Island, men forblev i Norge, og, som det
synes, stadigt om Kongens Person som hans Ven og Raadgiver, iscer,
som man maa sormode, angaaende de islandske Anliggender. Han dode, saa
ledes som det allerede tidligere er berettet, om Sommeren 1260, i Tunsberg,
kort efter at Kongen var kommen tilbage fra Sammenkomsten med Byrge
Jarl ved Gsta-Glven. Han blev begraven ved Olafsklostrets Kirke,
og Kongen talte selv ved hans Grav, „bervmmende ham i mange
fagre Ord efter hans Fortjeneste". Han havde viist sig som Kon
gens nidkjære, ufortrvdne Ven, om han end itte altid" var heldig nok i
sine Foranstaltninger til at gribe det Rette. Det var aabenbart, at Kon
gen vcesentligt styldte hans Beswrbelser, at en heel Fjerdederl af Island
nu formeligt havde erkjendt hans Herredsmme. Var dette endnu kun for
et Syns Skyld, og havde det end ingen umiddelbare paatagelige Resul
tater, saa var dog altid Anerkjendelsen selv en vigtig statsretlig Grund
vold, hvorpaa for Fremtiden mere kunde bygges; et stort Slag var altsaa
vundet. De yderligere Skridt, som Kongen med Hensyn hertil foretog
’) Jon Gnglesssn fulgte i det folgende Aar Jomfru Christina til Spanien, og
dede siden paa Rejsen til det hellige Land, se ovenfor S. 186.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
