Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
-’.:
1256. Isl. Begivenheder. Thorgils Herre over Nordlandet,
l de fire Aar, Biskop Henrik levede hos ham, skyldes sikkert lsirr den
nes Naad og Indstydelser.
Den fsrste Frugt af disse var rimeligviis den, at Kongen om Som.
meren 1256 sendte en anden Ivar, ved Navn Ivar Arnljotsssn, sand.
synligvis een af sine Hirdmoend, over til Island med Budstab og aabent
Brev, hvori han formeligt overdrog Thorgils Bestyrelsen af Eyjafjorden
saavrl som alle de ostenfor beliggende Hereder, lige til Ostfjerdingens
Grcrndsr. Skagafjorden med de vestlige Hereder adlvd allerede Thor
gils; saaledes herstede han nu over hele Nordlamdingefjeroingen. Hans
Indest tiltog Dag for Dag, thi nu, da han ikke langer fandt nogen
Modstand, fik han bedre Lejlighed til at lcrgge sine mange elskverdige
Sider for Dagen. Om Hosten 12Z6 gjorde han et overmaade stort
Gjestebud, hvortil han indbod alle de bedste Heredsbvnder. Her blev
der bevertet ypperligt, og Gåver uddeelte med saadan Odselhed, ac ikte
en eneste af de talrige Gjester drog tomhcrndet bort. Formedelst dette
Gilde, siges der, blev han ogsaa meget hcrdret af Bondrrne, af hvilke
de fleste nu til Gjengjeld indbsde ham til sig, saa at han om Vintren
formeligt rejste omkring paa Vejtsler og fik de herligste Gåver! i Here
det herstede den stvrste Glcrde, og Bvnderne syntes at de havde favnel
Himlen selv, siden de havde faaet en saadan Hovding, der forekom dem
at vare den gjenfvdde Kolbein unge, hvis Minde var dem uforglemmr
ligt. Saa lykkelig felte man sig neppe i Vestfjordene, hvor Fiendsta.
bet mellem Ruvn og Sturta atter brvd ud, og hvor den forfte om Vaa
ren 1256, ledsaget af Gyjulfs Broder Asgrim, endog overfaldt Sturlas
Gaard Stadarhool i Haab om at treffe ham selv der, hvilket dog ikke
lykkedes dem. Navn var fremdelcs den mocgtigste i Vestfjordene, men
kunde dog ikke lcrnger maale sig med Thorgils, der nu uimodsigeligt var
Sens mest formaaende og mest populære Mand
40. Thord Kakalcs Dod og Thorgils Skardes Drab.
Thord Kakale og Gisftir Thorvaldssen opholdt sig imidlertid frem
deles i Norge, hver i sin Syssel, og det fortcrlles udtrykkeligt om Thord,
at han gjorde sig meget afholdt i sin, nemlig Skida- eller Skiens-Syssel.
De deeltoge begge, som kongelige Sysselmwnd, i Kongens Tog til Hal
land om Sommeren 1256, og udmerkede sig meget"). Thord var
blandt der gjorde Landgang og herjede ved Getkjerr, saaledes som
det ovenfor er n<evnt. Efter endt Felttog vendte han tilbage til Skien,
hvor det lader til at han havde flere af sine Venner og Landsmcend hos
sig, i det mindste var Kolfinna Thorvaldsdatter fra Vatnsfjorden, Snorre
’) Sturlunga Saga IX. 41—44. Haakon Haakonssons Saga Cap. 284.
2) Sturlunga Saga IX. 54, X. 2N. Ivfr. ovenfor S. 154.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
