- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
346

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346 Haakon Haakonsson
M
Sturlassons Datterdatter, paa den Tid : Besog hos ham. Som han
seent en Aften langt ud paa Hosten sad og dråk med sine Mcend, kom
der Bud fra Kongen, med Bred til ham, i bvilket Kongen lod ham
vide, at han nu agtede at give ham Orlov ud til Island, og der at
gjore ham til den storste Mand. Herover blev der da almindelig Glcede;
Thord sagde at det var den kjcrreste Gfterretning han kunde modtage,
og at han var Kongen saare taknemmelig for hans Naade. Den glade
Tidende blev hilset med fornyet Boegerklang, og Thord erllcrrede, at
nåar han forst var kommen hjem, skulde aldrig nogen faa ham fra Is
land igjen. For os synes det underligt, at han i en anseet og
formaaende Stilling, i en af Norges frugtbareste og yndigste Egne,
og hvor han dog kun Horte sit Modersmaal om sig, skulde
ges saaledes tilbage til sin fjerne, barske G; men F<rdrelandskjwr.
ligheden overvandt ogsaa hos ham, som bos de fleste, alle andre
Hensyn, og derbos stod den lottende Udsigt for hans Oje, at blive den
forste og mcrgtigste Mand paa Oen. Han afbrod omsider den alminde
lige Lystighed ved at sige, at han ikke befandt sig ganske vel, og lod sig
bringe til Sengs, Men han rejste sig ikke mere fra Lejet, thi Sygdom
men tog meget snart en slem Vending, og gjorde efter faa Dages For
lov Ende paa hans Liv (11te October). Hans sidste Ojeblik maa dog
have varet forsodede ved det sikre Haab, at han, hvis han overstod Spådom
men, snart skulde gjensee sit Fcedreland, og det maatte tillige have
vcrret en Tilfrrdsstillelse for ham, at vide sig saa elstet og hcrdret as
sine Omgivelser.’ man var enig om, at faa havde v<rret saa
personligt elstvcrrdige, som han. Han blev ogsaa begraven med megen
Hojtidelighed, sandsynligviis ved Skiens Kirke ’). Unegtelig er han,
skjent langtfra pletfri, dog en af de reneste og crdleste Charakterer blandt
hele den brogede Mcengde, der under den bevcrgrde Sturlunge-Tid
paa Island udfolder sig for vore Blik. Hvad der Kongen
til atter at skjenke ham sin Naade, siges ikke udtrytteligt. Han havde
vistnok udmerket sig i Halland, men det havde ogsaa Gissur, og dette
maatte tynge lige saa meget i Vegtstaalen for den rne, som for den an>
den. Snarere maa man formode, at Biskop Henrik har raadet Kongen
at sende ham ud, for at danne en Modvegt mod Thorgils, skjent det sy
nes, som om dette maatte lede til ny og blodig Borgerkrig, da de For
’) Sturlunga Saga IX. 54. Thords Dedsdag angives i Netrologiet hos Finn lons
ftn, Tab. 1., aftrykte i Langebeks 8oli»t. ,er. Ul,». I!. S. 516. Der siges
af enkelte nyere, at Kongen siulde have tcrnkt paa at gjore Thord til Jarl
over Island: herom ytrer dog Sagaen ikke et eneste Ord, og den Idee, at
udnccvne en Jarl over Island, opstod sikkert ikke hos Kongen ftrend umiddel-
bart fer Gissurs Ophpjelst til denne Vcerdighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free