Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Haakon Haakonsftn,
itte druknede, bleve drcrbte af Finnerne, paa to Fruentimmer ncer, der
forst 16 Aar ester kom til Norge, hvoraf man ncrsten maa slutte, at de
have vceret holdte i et Slags Fangenstab ’).
41. Gissur Thorvaldsssn udncrvncs til Jarl paa Island. Hans tvetydige
Holdning, Hallvard Guldflo sendes to Gange over til Island, og bringer
de enkelte Fjerdinger til at underkaste sig Norges Konge.
Gfterretningen om Thorgils Skardes Drab maa voere kommen til
Norge med de forste Skibe, der om Vaaren 1258 droge over fra Is
land. Ten naarde rimeligviis Kong Haakon, da han kort fsr Pintse
tid var kommen tilbage fra sit nye Mede med Byrge Jarl, og de is
landske Anliggender udgjorde nu vistnok ingen uvoesentlig Deel as de
Sager, som han under dette Sommerophold i Bergen stal have bessr
get og bragt i Orden Siden Snorre Sturlasssns Dsd og i Scrrde
leshed siden Thorgils Skardes Fremtrcrden havde hans Sag ojensynligt
hast god og sitter, om end itte rivende Fremgang. Hertil bidrog
itte det alene, at saa mange as Hsvdingerne vare hans haandgangne
Moend, og at man nu lagde en ganske anden Vegt paa Haandgangne-Forholdet
end fsr, saa at endog den Islcrnding, der indgik det, i dette Henseende ansaaes
at have underkastet- sig og sine Vesiddelser norsk Ret; men sornemmelig, at
Begrebet om Kongedømmetslndstiftelse ved Gud og dets absolute Magtfuld
kommenhed nu ogsaa, tilligemed Datidens hele Cultur, Tcrnkemaade, Fore
stillinger og Fordomme, havde flaaet saa dybe Nodder i Folke-Opinionen
paa Island, ai endog de, der ivrigst opponerrde mod Kongens Myndighed
til at treffe Forftjninger angaaende Vestyrelsen as Hereder paa Sen, neppe
Me sig ganske trygge herved eller beroligede i sin Samviitighed, hvor vidt de
ogsaa virkelig heri handlede Net, medens andre derimod, som vi have seet,
ligefrem gave at forståa, at man maatte modtage og besvare Kongens Bud
stab med Wrbsdighed, og at det var en utilbørlig Handling at under
trykke eller foragte hans Breve. Kongespejlet, og vistnok ogsaa andre
Skrifter, hvor Kongeosmmet forherligedes, var en yndet Lcesning paa
Island; i Proedikener taltes om Kongers og Kejseres Myndighed, som
l) Islandsie Annaler, Sturlunga Saga siger kun, at Graabussen omkom med
hver eneste Sjcel ombord, uden at ncevne noget om Finmarken. Men dette
Sted l Sturlunga Saga er vel ogsaa skrevet for de oven omtalte 16 Aar,
da de tvende Fruentimmer kunde berette, hvorledes det var gaaet; i Mellem
tiden hyrte man intet fra Skibet og troede vel derfor at det var sunket med
Mand og Muus.
’) Se ovenfor S. 176, jfr. Haakon Haakonsftns Saga Cap. 296.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
