Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1258. Islandske Begivenheder. Opinionen gunstig for Kongemyndigheden. 355
gjeldende overalt, hvor der fandtes christne Folk’); hertil kom nu det
for omtalte pavelige Budstab fra Cardinaleni kort, alt bidrog tll at
svcette Uafhcrngigheds-Aanden og give Kongens Strcrben efter Herre
dømmet over Den Retmcrssighedens Prceg. Allerede var det, som vi ostere
have feet, Hsvdingernes sidste Tilflugt, i deres indbyrdes Troctter, mn
seet til hvad Parti de Horte, at henstyde sin Sag under Kongens Dom.
Den ncrrmeste Anledning hertil var vistnok det nys omtalte Hirdmands
forhold, der baade med Hensyn til Kongen og til Hirdmamdene selv indbyrdes
lige saa fuldt ansaaes som bestaaende paa Island, som i Norge ved Kongens
Hird; og nåar Kongen sogte at gjore sin Inddragnings- eller Confisca
tions-Net gjeldende paa Island, saa var det ogsaa ncrrmest under den
Forudscetning, at hans Hirdmoend havde underkastet sig den. Men denne
Synsmaade maatte naturligviis virke overmaade meget til at udbrede
Forestillingen om Kongens Ret til at udove Myndighed i det hele tåget,
i Scerdeleshed da den brkjendte Bestemmelse om Thegngilde endog kunde
give Kongen et Slags Grstatnings-Fordring hos dem, der ej vare hans
haandgangne Mamd, nåar de i de uophorlige Fejder havde droebt en saa
dan. Itte at denne Net strengt tåget endnu fandtes, men de statsretlige Ve
greber vare i hiin Tid neppe saa opklarede, at man formaaede tilfulde at
indsee det: der maatte oog altid herske en vis Tvivl og Usitterhed, om
man, nåar det kom til Stykket, eg/ntlig var berettiget til at negte Kon
gen den lovlige Bod for en Hirdmands Drab. Saaledes kunde det da
gaa til, at ogsaa de, der ej vare Hirdmcrnd, kunde underkaste sig Kon
gens Dom paa samme Maade, som nåar man tilbod en mcrgtig og anseet
Modstander Selvdom; at Kongen stundom kunde ansee sig og af andre
virkelig ansaaes berettiget til at, fordre Beder og Erstatnings-Udredsler as
hele Hereder, mch hvilke han folgelig thingede gjennem sine Vefuldmceg
tigede; at han kunde erklcere opsottsige eller utro Hirdmcrnds Godser
forfaldne under Kronen, og derved selv erhverve Vesiddelser eller For
dringer paa Vesiddelser i Landet; kort sagt, at hans Magt i Landet
selv blev et Factum; at man, uden endnu i Almindelighed ligcfrem at
’) Saaledes iscrr i den ovenfor omtalte Samling af Homilier eller Prsdikener,
der i det mindste er fireveu paa Island, om end enkelte af Prcedikenerne
selv maasiee kunne vcere forfattede anden Steds; at alligevel nogle af disse
virkelig ere forfattede paa Island, sees as Indholdet, hvor Island og is
landsie Forhold udtrytteligt ncevnes; og det kan saaledes neppe betvivles, at
de alle mere eller mindre ere lempede efter islandsk Tcenkeviis. Naar der
altsaa her tales om Kongers og Kejseres. Myndighed som gjeldende overalt i
Christenheden, viser dette utvetydigt, at ogsaa Islcendingerne i det mindste
tildeels erijendte den.
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
