Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1258. Islandske Begivenheder. Gissur Thorvaldsspn oPhejeS til Jarl.
vere, og navnlig med Bistop Henrik, bestemte sig til det merkelige Skridt,
at sende Gissur Thorvaldsen til Island med Titel as Jarl. Han
havde, som man tydeligt tan see, personlig Mest for Gissur, og reg
nede ham som sin Frcrnde’); Gissur hadde ledsaget ham baade paa
Toget til Halland i 1256 og paa det store Tog til Kjsbenhadn i 1257,
hvilket ha/endog forherligede i et Kvad, og ester Thord Kakales Dsd
1256 hadde Konaen, siges der, diist ham end storre Hcrder end for. Men
bans Udncrdnelst til Jarl kan alligedel ikke ganske betragtes som en Belsnning
for uddiste Tjenester eller kun som et Tegn paa kongelig Mest: Kongen tcrnkte
aabenbart derved at benytte sig af Gissurs Forfcrngelighed til at knytte
ham fastere til sig, i det hans Eharakteer as kongelig Statholder og
Agent derded bled aldeles notorisk og iojnefaldende, saa at Islamdin
gerne seld vidste, hvad hans Grende var, og hdad de as ham kunde vente
sig, medens han da seld paa sin Side itte godt kunde tra-de tilbage og give sig
Mine af at ville opretholde Hens Uafhcrngighed; thi til et saadant Skridt
maatte Broen nu for ham ganske betragtes som afkastet. Det merkeligste
ved denne larle-Udncrvnelse er dog dette, at Kongen og hans Raadgivere
nu ansaa Aden moden til en saadan Forfsjning. De maa nu have
anseet Underkastelses-Sagen saa vidt fremmet, og Kongens Myndighed saa
vidt anerkjendt paa Oen, at en virkelig Generalstatholder med larletitel
kunde sendes derhen, uden at man vilde finde det utidigt og latterligt,
og man regnede saaledes allerede Island i Skatlandenes Tal, ligesom
Orknserne. Imidlertid var dog aabenbart den Stilling, Kongen havde
tiltcrnkt Gissur, langt anderledes end den, Orkns-larlerne indtoge. Disse
vare virkelige Lensfyrster, i hvis Bestyrelse af Lenet Kongen ikke blan
dede sig. Gissur skulde ftrst og fremst soge at stifte Fred i Landet, og
bringe alle Bonderne til at vedtage at yde Kongen Skat; men, nåar
dette var steet, skulde han vistnok kun herske i Kongens Navn og paa
hans Vegne oppebcrre Skatterne, dog ikke som Vasal paa Livstid, end min
.dre arveligt, men kun som en Statholder, der kunde controlleres og nåar som
helst tilbagekaldes, altsaa paa det ncrrmcste saaledes som Sysselmcrndene i
Norge, der vel ogsaa paa en vis Maade vare forlenede med deres Syster,
men langt fra saaledes som virkelige Vasaller Naar Kongen vilde ud
ncrvne en Jarl til Island, kunde Valget ikke godt falde paa nogen an
den end Mssur, hvis tidligere Forbindelse paa Nordlandet nu maatte
kunne skaffe ham en lige saa let Anerkjendelse der, som forhen, medens
’) Gissur var nemlig, som Slcegttavlen i forr. B. No, 11 viser, Datterdatter-
ssn af lon Loftssen.
°) I Hirosiraa Cav. 15 omtales og de Betingelser, under hvllke den islandske
Jarl udncevntes, som forskjellige fra dem, Orknp-larlerne vare undcrkastede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
