Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Haakon Haafonsszm.
erkjende ham for Landets Overherre, dog paa den anden Side heller itte
ganske vovede at benegte hans Myndighed i visse Tilfcelde. Der dannede
sig umiskjendeligt en vis Forestilling om at han dog, nåar det kom til
Stykket, havde noget, og itte enda saa lidet, at sige paa Sen- en Fo
restilling, der vel varsvccvende og uklar, men som dog var der, og som
mere og mere levede sig ind i Bevidsthrden. Hertil kom nu ogsaa, at
Hovdingernes Herredomme, hvad vi allerede have sert flere Gxempler
paa, var hojst trykkende for Herederne. De store Afgifter, der stulde
svares, de mange Krigerstarer, der ncrsten altid stulde underboldes, de
svcrre Pengestraffe, som den sejrrige Hovding ncestrn altid paalagde det
Hered, der, maastee tun nodtvunget, tidligere havde underkastet sig hans
overvundne Fiende.’ alt dette maatte gjore de mindre mcrgtige Bonder
overvettes lede af den nuvcrrende Tingenes Orden, og de maatte ansee
det som et uvurdeerligt Gode, at en ny, overlegen Myndighed kunde gjore
sig saa gjeldende i Landet, at de hidtilvcerende Hovdinger fik lidet at
sige, at Fejderne og Udsugelserne ophorte, og Fred og No gjrnoprette
des. De maatte ansee dttteGode opnaaet for en meget billig Priis, om
de underkastede sig Kong Haakon og vedtoge at betale ham Skat, thi
denne Skat maatte blive en Übetydelighed i Sammenligning med de Byr
der, der nu tryttede dem. Og Friheden besad de dog alligevel itte. Det
hjalp itte dem, om Hovdingerne, deres Plage-Aander, vare uafhcrngige
af Kongen, nåar de selv tyranniseredes as dem! Kongens Myndighed, for
saa vidt som den kraftigt kunde haandhcrves, vilde netop bringe dem Frihed.
Og paa denne Maade kan man da let forklare, hvorledes det virkelig kunde
lyttes Thorgils Skardes, Bistop Henriks og Ivar Gnglessons forrnede
Bestrcrbelser at faa Kongens Herredomme anerkjendt paa Nordlandet.
Her var der itte lcenger nogen Hovding, der kunde maale sig med Thor
gils eller optrcrde med nogen Myndighed. Naar altsaa Dhorgils selv
forseglede de kongelige Interesser, var det Ojeblik indtraadt, hvor de
mindre mcrgtige Bonders Interesser og Onster kunde komme til Orde
og tages til Folge. At Kongens Myndighed itte erkjcndtes sonder og
vester i Landet, kom dems, som Sagaen selv siger, at Gissurs og Thords
Venner vare ham imod, det vil sige at Gissurs Befuldmcrgtigede paa
Sonderlandet sogte at opretholde hans Magt, uden at tillade Bon
derne at komme til Orde, og at Navn og Sturta paa Vesterlandet,
stjont indbyrdes uenige, dog endnu itte havde nogen Tanke om at give
Slip paa deres egen nedarvede og srnere forogede Hovdinge-Myndighed
enten til Bedste for Kongemagten, eller endog kun for at skaffe Bonderne
en behagrligrre Tilvcerelse.
Saaledes vare Forholdene bestafne, da Kongen fik Gfterretning om
Thorgils Skardes Fald, og vistnok efter Overlceg med sine Raadg>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
