- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
363

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1261. Isl. Veg. Hallvard Guldsio sendes ftrste Gang til Island.
tragtedes en vis lon Usle, der havde givet Thorgils hiint Saar i Ho
vedet; han blev demt til at forlade Landet og aldrig at komme tilbage
igjen. Thorvard ytrede dog srivilligt, at han agtede sig udenlands inden
tre Aar; han udredede Voderne fuldstcendigt og redeligt, takkede Vold.
giftsmcendene, ytrede oprigtig Glcrde over at vcrre bleven forligt, og
gav Sighvat og hans Broder Gudmund Wnne og v<erdifulde Gåver.
Ester Datidens Maade at betragte Forholdene paa havde han nu virke
lig aftvcettet den paa ham hvilende Plet. Derhos erfarer man as det
ftlgende, at han lovede Hallvard Guldffo at understotte Kongens Sag i
Ostfjordene, og paa det forst kommende Althing at indfinde sig med Ost
fjordingerne for at antage Kongens Bud. Paa anden Betingelse havde
vel heller ikte Hallvard hjulpet ham til det attraaede Forlig ’)-
Fremdeles sees det, at Hallvard vandt Ravn Oddsson. , Beret
ningen herom er noget duntel og mangelagtig, men det kan dog ej
betvivles, at det virkelig forholder sig saa. Der staar nemlig, at
Hallvard kom ud til Island med Breve fra Kongen, og at Borgarfjor
den da blev fratagen Gissur og overdragen Ravn. Men der berettes
dog itte det mindste om, nåar Ravn, der hidtil havde vceret en af de
mest haardnattede til at modscrtte sig Kongens Onste’, i Mellemrummet
mellem Thorgils’s Fald og Hallvards Ankomst stulde have stuttet sig
saa nsje til Kongens Parti, at det kunde falde denne md, allerede paa
Forhaand at overdrage ham en Forlening. Man kan derfor itte forståa
hine Ord anderledes, end at Hallvard havde skriftlig eller mundtlig Fuld
magt til, om han kunde vinde Ravn, da at give ham Borgarfjorden,
og fslgel’g at tilbyde ham Borgarfjorden som Belsnning, hvis han
vilde underststte Kongens Sag, og fornemmelig i dette Ojemed sremmode
mandsterk paa nceste Thing. Man seer af det fslgende, at Ravn lod sig
vinde ved denne Lokkemad. Paa Borgarfjorden havde han allerede lamge
hast Lyst, ja endog virkelig, som vi tidligere have seet, udewet en vis Ind
flydelse der. Siden Thorleif i Gardes Dsd 1257 synes det imidler
tid, at vcere lyttets Sturta at gjore sig til Herre der; han havde alle
rede siden 1255 opslaaet sin Hovedbopcel der i Hendet-), da hans
Broder. Olaf Hvitastald var dsd i 1259, maa han ester ham
have arvet dennes Gaard Stavaholt tilligemed hans svrige Be
’) Sturlunga Saga, X. 4.
2) Han havde nemlig, som der i Sturl. Saga fortcelles (IX. 22), ftrst bosat
fig i Hitardal, som han lun med stor Vanfielighed fik den forrige Gjer til
at aftrcede, derftaa (IX. 43) t Svignasiard.
’) Olafs Ded 1259 omtales kun i Annalerne. Man vil erindre fra det foregaaende,
at han boede paa Stavaholt paa samme Maade, som Snorre og hans Ester-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free