Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Haakon HaakonSftn,
siddelser. Derfor har vel endog Sturla uderykkeligt gjort Loftet
om en formelig Overdragelse af Herredommet i denne Ggn til den
Betingelse, paa hvilkrn han fluttede sig til Gissur og stod ham bi,
og dette Lofte blev ham derfor ogsaa virkelig, som vi have feet, til Deel
fra Gissurs Side, da denne ved Brylluppet viste sig saa overhaands
venlig imod ham, og udncevnte ham til sin Lendermand. Men en saa
dan noje Tilflutning til Gissur maatte just nu vcrre ham til storre Skade
end Gavn. Thi det var saa langt fra, at Gissurs Opforsel var stikket
til at bortrydde den Mistanke mod hans Oprigtighed, som var den vcr
sentligste Grund til Hallvards Sendelse, at denne meget mere i Lovet
af Vinteren maatte indsee, at han, trods alle gode Lsfter og Forsikrin
ger, i Grunden modvirkede Kongens Onste i Stedet for at befordre det,
og at det egentlig kun var ham om at gjore at skaffe sig selv Gne
vceldet paa Oen. Hallvard havde i Vegyndelsen af Vinteren en
Sammenkomst med Jarlen, ved hvilken denne, som det lader, havde lo
vet at skaffe flere, hidtil gjenstridige Bonder, til at svcrrge Kongen Tro
stabseed; nogle kom ogsaa og aflagde Eden, men vistnok itte paa langt
ncrr saa mange, som Hallvard havde ventet; strår ester begav derimod
Gissur sig til Nordlandet, og havde flere Moder med Bonderne, hvor
ved han nu ikke lamger kunde lcegge Tolgsmaal paa, hvad han virkelig
havde lovet Kongen, nemlig at faa Indbyggerne til at erkjende hans
Herredomme og erkloere sig statstyldige; men han benyttede tillige Gfter
retningen om Hallvards Ankomst til at indjage dem storre Skrcek end
fornodent, enten for at tilvende sig selv Fordele, eller for at gjore Kongen
forhadt; han bad dem nemlig overveje, hvad Naad man skulde gjore for de
Fordringer og Trusler, Kongens Mcrnd, som han sagde, fore med sand
synligviis har han endog forespejlet dem, at Kongen vilde sende en Krigsflaade
til Island —; han sagde at Kongen fordrede en uhyre Penge-Udbeta
ling (maastee til Bod fordi de endnu ikke havde opfyldt deres tidligere
Lofte om at betale Skat), og bragte det dertil, at Bonderne i deres Angst
lovede at udrede den, idet nogle vedtoge at give to Hundreder, nogle eetHun
drede, nogle 12 Orer, o. s. v. Men da Hallvard erfarede dette, misbilligede
ftlgere paa Reykjaholt, det vil sige saaledes at Godset egentlig tilhsrte Kir
ken, men ved en saakaldet Maaldage eller Overeenskomst var overdraget den
verdslige Hevding til Beboelse og Vestyrelse. Paa denne Maade besaddes de
fleste af de Hsvdingegaarde, hvorom her og i det foregaaende er Tale, og
dette forklarer den Lethed, hvormed snart den ene, snart den anden kunde faa
en Gaard i Besiddelse, og sntte Bo der, thi han vehevede kun at flutte en
Maaldage med Presten. Vi ville i det solgende ste, hvorledes Afsiaffelsen af
dette Uvcesen, der allerede i det foregaaende (111. 250, 814) er omtalt, vakte
voldsomme Storme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
