Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1262. Islandske Veawenheder. Hallvard Guldsio’s Virksomhed. 3v5
han fuldstcendigt Jarlens Ferd, og erklccrede at det ingenlunde var
Kongens Mening at pine saa voldsomme Udbetalinger af Bonderne: at
han blot onstede deres Loste om Lydighed og en aarlig Skat, ikke stsrre
at de uden i noget Henseende at tryttes kunde udrede den, og at han
derimod til Gjengjeld lovede dem flere Fordele og Forbedringer i deres
Lovgivning. Fra dette Sjeblik kan man sige at Hallvard havde aaben
barl brudt med Jarlen. Han traadte derfor nu ide ivrigste Under
handlinger med hans Fiender, for at vinde dem og sikre sig deres
Hjelp ved det forestaaende Althing. Saaledes begav han sig da til
Vestfjordene, og fremfsrte, som der siges, Kongens Erende for Indbyg
gerne. Og ved denne Lejlighed maa det da have vcrret, at Hallvard, saale
des som det ovenfor er antydet, i Kongens Navn fratog Gissur eller
Sturla Borgarfjorden, og overdrog den til Navn. Thi tidligere havde
der, som sagt, ej vcrret nogen Lejlighed dertil; Navn var da enonu
Kongedømmets ivrigste Modstander paa Sen. Nu derimod gik han
over til at blive Hallrards hojre Haand under dennes fortsatte Virk
somhed for Kongens Sag, og det maa ganske vist tilskrives ham, at Vest
fjordingerne, hvis fornemste Herre han var, alle tilhobe lovede at komme til
Thorsnesthing om Vaaren og svcerge Kongen Undersaats-Eed. Hallvard
sendte fra Vestfjordene et Brev til Jarlen, hvori han paa det bestemteste
Malte him Misbittigelse og fordredede Wergivelse as de utilborlige Paalcrg.
Jarlen, der vel blev noget bange, stevnede strax Bsnderne til Hegranes
thing, hvor han lod nogleMcrnd svcerge Kongen Underkastrlses-Eed, men
derved blev det og for det forste. Navn tog Borgarfjorden i Besid
delse, uden at Sturla vovede at modscctte sig det, ja han maatte endog
samtykke i, at Navn opstog sin Bolig paa Stavccholt: han dulgte imid
lertid ej sin Misnsje, og gav den blandt andet Luft i et Vers, hvori han
ytrede, at Gissur Jarl havde faret med Tant, og lovet ham mere end
han kunde holde. Sturla var nu kommen ien fuldkommen falsk og in
tet mindre end behagelig Stilling. Det er aabenbart, at Hallvard havde
Mistanke til ham, deels fordi han havde sluttet sig saa nsje til
Gissur, deels fordi han allerede tidligere, i sin Optrceden mod Thorgils
Skarde, havde viist sig som en ivrig Uafhccngighrdsmand. Han stod sig
ikke synderlig godt med Navn, der heller ikke gjorde sig nogen Samvit
tighed af at modtage Borgarfjorden, og dertil var Venstabet heller ikke
saa overvcettes stort mellem Sturla og Gissur, saa godt det end i den sidste
Tid havde ladet; dette viser allerede hans nys omtalte Vers. Dersom
Sturla havde vcrret en lige saa driftig og stridbar Mand som Navn,
havde Hallvard maastee lige saa gjerne ncermet sig ham og valgt ham
til sin Stette, som denne, mod hvem han fm forst af ej kunde vcere be
dre stemt. Men hvad der egentlig var Sturlas Ros, stadede ham her,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
