- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
372

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372 Haakon Haakonsssn.
Thinget syd til Laugardal, idet han endnu i nogen Tid holdt Flokken
sammen, rimeligviis as Frhgt for Oddeverjerne. Men Bistoppen, Hall
vard og Navn begave sig til Vorgarfjorden, hvor de havde et Mvde
med Vestfjordingerne paa Tveraa- eller Thingnes-Thing, og hvor
disse nu aflagde den samme Ged, som de skulde have aflagt paa Thors
nes-Thing, og hvls Formular uden alTvivl var eenslydende medNord
lcrndingernes og Senderlamdingernes. Om de allerede forhen vare
sammenkaldte, eller forst sammenkaldtes ester at Hovdingerne havde for
ladt Althinget, erfares ligr saa lidet, som hvorfor der ej blev noget as
Eedsaflcrggrlsen paa Thvrsnes-Thing. Maastee Aarsagen hertil, nåar
det kommer til Stykket, kun har vcrret den, at Navn og Hallvard have
sundet det mere betryggende at kalde dem til Thingnesthing i Vorgar
fjorden, hvorfra der ej var saa langt til Althinget, og lade dem samle
sig der, netop under Althingstiden, for at have dem saa meget ncermere
ved Haanden, om noget flulde komme paa, og at saaledes Hallvards
Trusel paa Althinget dog enda ej var saa ganske uden Grund. Men
alligevel bliver det vansteligt at begribe, hvorfor de da itte lige saa godt
lode dem samle sig paa Althinget selv, og aflnggeEden i Forening med de
svrige. Men vist er det, at Vestfjordingerne her paa Thingnes-Thing
gik, som det heder, under samme Eder som de andre. Eden afiagdes
forst af Formcrndene, Navn, Sighvat Bodvarsson, Sturla Thords
son, Einar Thorvaldssen og Vigfus Gunnsteinsson, og tre Bender med
hver af dem; lige saa og as tre Bender paa Borgarfjordingernes
Vegne!).
Altsaa havde nu Hsvdingerne over alle Hereder paa Island, lige fra den
saakaldteHelkundeheid nordsstligst vedLangcnes, mellemNordlandet ogGster
landet, til Thjorsaa paa Senderlandet, hyldet Kong Haakon. Strax efter
forlod Hallvard Guldsto Landet, ledsaget af Sighvat Bodvarsson og Sturla,
Navns Son; han trafKongen i Vergen, og uagtet han ej kunde bringe Gfter
retningen om Islands fuldkomne Underkastelse, havde han dog i et eneste
Aar udrettet saa meget, at man ej lamger kunde vwre i Tvivl om, at
det egentlige Maal med det fsrste vilde blive naaet; Kongen bevidnede
ham derfor ogsaa sin bedste Tak. Ligeledes tog han serdeles venligt
mod Thorgils’s Broder Sighvat, gjorde ham til sin Hirdmand, og
viste ham megen Ha-der. I Folge med Hallvard var ogsaa Abbed
Brand, efter hvilken Erkebiskop Einar havde sendt Bud. Tet var nem
lig hans Hensigt at overdrage ham den siden Biskop Henriks Dsd le
digt staaende Bistopsstol i Hole. Brand brgav sig strax til Throndhjem,
’) Haakon Haakonssens Saga Eap 311. Sturl, Saga, X. 11, 21, 26. Isl
Annaler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free