Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1263. Islandske Beglvenheder. Abbed Brand Vlslop i Hole,
blev venligt modtagen af Grkebistoppen, og tilbragte Vinteren deels hos ham
deels hos Kongen; om Vaaren, i Fasten, havde Grkebistoppen en Samtale med
Chorsbrodrene i Christkirken, og kom overeens med dem om at Brand skulde
vcelges, hvilket ogsaa samme Dag stede, ligesom ogsaa Kongerne, der den
Vinter opholdt sig i Dhrondhjem, beknrftede Valget. Brand var den forste
Islending, hvem siden Gudmunds Tid en islandsk Bistopsstol var betroet,
men han havde allerede, baade som Abbed og som Bestyrer af Skaalholts
Bistopsstol, saa utvetydigt lagt sin Iver for de norske Interesser for
Dagen, at man her uden Fare kunde afvige fra den ellers vedtagneHo
litik. Han indviedes den 4de Marts samtidigt med den for omtalte
Gilbert, der nys var kommen tilbage fm Curien med Pavens Befa
ling, at han skulde udvcrlges til Biskop i Hamar, saaledes som det i
det folgende ncrrmere stal berettes ’). Bistop Peter i Bergen og Bi
skop Dhorgils i Stavanger assistrrede ved Indvielsen. Samme Aar
vendte Brand tilbage til Island, sandsynligviis for Althinget, ligesom det
ogsaa maa antages, at Hallvard Guldsto fremdeles var i Folge med ham!
i alle sendtes ban ud strax efter, for at fuldfore sit Verk, og bringe
deovrigeDele af Landet til Underkastelse, hvilket ogsaa ganske lykkedcs ham.
Disse Slutnings-Forhandlinger om Grkjendelsen af den norske Konges
Hojhed ere i de forhaandenva-rende Kilder kun mangelagtigt fortalte,
saa at man maa gjette sig til meget. Uagtet de ikkr naaede sin Fulden
delse forend efter Kong Haakons Dod, ville vi dog omtale dem her, for
at kunne berette dette vigtige Anliggende i sin Heelhed uden at afbryde
Traaden. Aarsagen, hvorfor Oddeverjerne ikke indfandt sig til Thin
get i 1262 efter Lofte, synes at have vcrret en paany indtruffen Spcen
ding mellcm dem, i Scerdeleshed Andressonnerne, og Gissur, hvilket vel
og bevcegede Gissur til, efter Thinget 1262 endnu at holde sin store Flok
samlet i Laugardal, som det ovenfor er berettet. Men alligevel fik
man nu, rimeligviis ved Bistop Brands Hjelp, Oddeverjerne bragle
til at folge Nordlamdingernes og Vestfjordingernes Grempel og aflcrgge
Underkastelses-Oden til Kong Haakon for deres Deel af Sonderlandet,
eller Districtet ostenfor Thjorsaa -). Sandsynligviis stede dette paa Al
’) Sturl. Saga, X. 27. Haakon Hacckonssons Saga Cap. 315.
’) Annalerne, ved 1263. Vi have her og i det Foregaaende med Hensyn tll
denne og den foregaaende Eedsaflceggelse fulgt Sturl. Saga og Annalerne,
fordi de, saaledes som vi nu have de,m for os, saa bestemt ordne Begivenhe
derne paa denne Maade, at man ikte egenmcegtigt ter afvige derfrå. I Sturl.
Saga, X. 7, 8, tales der ftrst om, hvorledes Thord Andresftn om Somme,
ren 1259 oplagde Raad mod Gissurs Liv, men forgjeves, og hvorledes Gis
sur derpaa, som ovenfor berettet, drog med en stor Skare, understottet af
Sturta Thordsftn, til Rangaarvalle, som han herjede, indtll der stiftedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
