Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Haakon Haakonssen.
thinget, ligesom Nordlcrndingernes og de andre Ssnderlcendingers Underka
stelse Aaret forud, eller ogsaa paa Thingstaale. Altsaa havde nu hele Ssnder-
midlertibigt Forlig. ifslge hvilket Thord skulde tilbringe den felgende Vinter
hos Gissnr, hvoraf der dog intet bleu, hvorimod Ingebjerg Sturlassons
Bryllup stod senere, to Dage fer Martinsmesse, paa Stad hos Gissnr, der
ved denne Lejlighed gjorde Sturla til Lendermand og lovede ham Borgar
fjorden. Derpaa heder det i (sap. 9, at Gissnr, anden Sommer han opholdt
sig Paa Stad, altsaa 4260 (han havde bosat sig der Vaaren 1259) havde
Mode paa Thingsiaale med Rangcringerne, der nu svore ham og Kongen Tro
fiabseed, hvorefter Thord Andressen fulgte med ham nordefter og tilbragte
den felgende Vinter hos ham. Det samme, lige fta Gissurs Ankomst til
Landet, indtil Rangcringernes Trossabseed, gjentnges i Cap. 20 og 21, og
umiddelbart derefter fortcelles der at Hallvard Guldsio kom ud det ncrste Aar:
altsaa er det aabenbart, at hiint Mede paa Thingssaale og Rangcringernes
Trofiabseed henferes til 1260. Annalerne have ogsaa for 1259: „Gissur
plyudrede paa Rangaarvalle", og for 1260 omtale de Medet paa Thingfiaale
saavel som Rangcringernes Trofiabseed. Men nu fortcelles der i Sturl. Saga
Cap. 22—25 om nogle Affcerer mellem Gissnr og Thord Andressen, som enbte
med dennes Tilfangetagelse og Henrettelse 27de Sept, 1264. At Aarstallet er rig
tigt, stes deels af Annalerne, deels deraf. at Sagaen selv siger at Henrettelsesda
gen var en Leverdag, hvilket kun passer paa 1264, Men Capitlet begyn
der med at Thord „reed fra Thinget ester over Aaerne", ester at have siilts
fta Gissnr „nok.saa anstcrndigt paa Thinget", og at han reed hjem til sin
Gaard Valle, „hvor der dog nu var smaat imod fer". Dette synes dog virke
lig at hentyde paa, at Thord havde vceret lcenge hjemmefra, men derimod
sammen med Gissnr; og heraf maatte man altsaa flutte, at Gissnr just nu
lod ham drage bort ester at have haft ham hos sig om Vinteren, med andre
Ord, at hiint Vinterophold var fra 1263 til 1264, Me fta 1260 til 1261,
Men var det altsaa i 1263, at Thord fulgte hjem med GlSsur, saa bliver det
ogsaa i dette Aar, at Rangcringerne suore Gissur og Kongen Trofiabseed, og
da vi nu virkelig as Annalerne erfare, at en saadan Ged blev svoren 1263, synes
det unegteligt rimeligere at antage, at dette er den samme Eedsaftcrggelse, som
ogsaa oveufor omtales, end at lade Rangcringerne to Gange svcrrge Trofiabseed,
engang i 1260, en anden Gang i 1263, hvilket jo ellers bliver nedvendigt’
Det er ogsaa at lcrgge Merke til, at man ikle egentltg seer nogen videre
Spor eller Felge af deres foregivne tidligere Trofiabseed i 1260: der tales
ilke mere derom, og derimod seer det i 1262 og 1263 ud som om de aldrig
fer havde indladt sig paa noget saadant. Da Sturlungasagas Tert paa dette
Sted er meget forvirret, kunde det nok vcrre muligt, at en Vegivenhed fra
1263 urigtlgt er henfert til 1260. Annalernes Maade at omtale Sagen paa
i 1260 viser tydeligt, at Sturl. Sagas Ord her ere udfirevne; de give altsaa
her ikle noget uafhcrngigt Vidnesbyrd. Derimod feer man tydeligt nok, at
den ferste Fejde med Rangcringerne og Ingebjergs Giftermaal fiede t 1259:
under Forudscrtning af, at Rangcringernes Forlig er at flytte ned til 1263,
maa der altsaa i Mellemtiden have vceret en langvarig Spcrnbing mellem
Gissur og Oddefolkcne. Dette er i sig selv itke saa usandsynligt. At Gissur intet
rafit Skridt foretog, kunde forklares deraf, at be n orfie Udsendinger gave ham andet
at tcenke paa. Men hvor rimelig den her opstillede Gisning end forekommer os,
have vi dog ej vovet at optage den mod Sagaens og Annalernes udtrykkelige Ord’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
