Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
1255—4263. Kong Haakons fidste Forhandlinger med Pavestolen.
Sommeren 4257 sendtes af Kong Christopher til Kong Haakon, for at
anholde om Vaabenstilstand og Fredsmode l). Vi have ligeledes feet,
at Pave Alexander i 1255 sogte at benytte sig af Kong Haakons
tidligere Korstogslofte for at faa ham til at ka’mpe for de pavelige In
teresser i Nedre-Italien, saavel som at dette upaatvivleligt stod i For
bindelse med den spanske Konges ivrige Tilncermelser men at Kong
Haakon holdt Stand mod alle Overtalelser, og hverken ved Lofter eller
Smiger lod sig forlede til at gjore store, bekostelige Udrustninger og
drage langt hen i fjerne Lande for at skaffe andre, ham uvedkommendr,
Fyrster Niger og Lande paa sin fordums Ven Kejser Frederiks, eller hans
Wtlingers Bekostning. Hvad der her iswr stod saavel Paven som de an
dre sydeuropcriste Fyrster for Hovedet, og som fornemmelig bragte dem
til at soge Haakons Venstab, var unegteligt det Ry, der gik af hans
mcrgtige Flaade, og af Nordmwndenes Tapperhed og Foerdighed i at stride
til Sos, hvori det lader til at man har anseet dem alle andre davcr
rende Nationer overlegne. Dette fremgaar aabenbart af Kong Ludvig
den 9des Skrivelse til Haakon i 1248, som vi ovenfor have omtalt,
hvori den franske Konge ej alene anmodede ham om at gjore ham Folge
paa det forestaaende Tog til det hellige Land, men endog tilbod ham
„som mcegtig og erfaren paa Havet" Vefalingen over den franske Flaade,
der skulde deeltage i Toget °). Det tor vel hwnde, at man for en Deel
kan have overfort uklare Grindringer fra den gamle Vikingetid om Nord
mannernes Vcrlde til Sos paa de senere Nordmcrnd, hvilke man antog
for lige saa stridbare og dristige Somcend som hine; men saa meget er
vist, at om denne Overforelse i sig selv ikke var fuldkommen berettiget,
gav dog den Stilling, Kong Haakon nu indtog i Norden, og overhoved
i hele Nordeuropa, god Anledning dertil; han havde virkelig nu en
Flaade, saa stor, vel rustet og vel bemandet, som neppe nogen Fyrste i hele
Europa for Ojeblikket havde; den kunde i Hast samles og bringes paa
hvad Punkt det skulde verre; med den havde han to Gange spillet Me
ster i Danmark, forste Gang da han tvang Kong Christopher til at flutte
Fred, og anden Gang, da det bloNe Rygte om hans befriede
SMand fra Vendernes Odrlcrggelser, og i det hele tåget bidrog til at
gjenoprette Fred og Orden i Landet. Vi ville ogsaa snart i det fol
gende ste, hvilken Wngstelse det blotte Nygte om hans forestaaende An
komst med en Flaade til de vestlige Farvande vakte endog i England.
i) Se ovenfor S. 162.
-) Se ovenfor S. 126. 140, 185, 186.
’) Se ovenfor S. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
