- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
384

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

384 Haakon Hciakonssen.
Denne Anseelse, hvori han stod, fornemmelig som Herre over en veldig
Ssmagt, var vel ogsaa en af de vesentlige Grunde til den Forekom
menhed og Eftergivenhed, den pavelige Curie ufravigeligt viste mod
ham, og den bekrcrfter noksom, hvad ogsaa Hollands Gxempel senere til
fulde har viist, at en mindre Stat, der paa Grund as sin Beliggenhed
og Folkets seregne Vestaffenhed er i Stand til at underholde og he
mande en betydelig Flaade, derved kan komme til at opnaa en Magt og
Anseelse blandt andre Stater og spille en politisk Rolle, der aldeles ikke
staar i Forhold til dens Folkemengde og ovrige Hjelpekilder.’ en Nolle,
Norge ogsaa kunde have vedblevet at spille, hvis ikke, som allerede tid
ligere omtalt, Tidens Aand og Omstcrndighederne havde medfort, at
Sskrigsvesenet tilsidesattes for Riddervesenets Affodning, Kampen til
Lands og Anvendelsen as lejede Landtropper; men mod hvilken erefulde
Stilling intet nu omstunder hindrer vort Fedreland i at streve, ja
som det endog meget mere er anviist paa i det mindste tilnermelsesviis
at indtage, nåar kun Nationens indre Krefter faa udvikle sig frit, na
turligt, og i den med dens Charakteer og seregnr Vestaffenhed bedst over
eensstemmende Retning,
Tatarernes eller Mongolernes nye Fremstridt under Mandschu,
Gajuks Gftersslger (1251—1259) og i den nermeste Tid.strax ester
hans Dod, idet de ej alene udbredte sig over Syrien og Mesopotamien,
men tillige truede Ungarn og berjede Polen, vakte store Bekymringer
hos Pave Alexander, Han havde udstrevet et stort almindeliat Kirke
msde, der skulde holdes’ i Rom 14 Tage ester Paaske 1261, og til
hvilket vistnok ogsaa den norske Gejstlighed var indkaldt. Men Frygten
for at dette kunde gjore noget Afbrek i de Udrustninger, der nu maatte
ansees uomgengeligt nsdvendige mod hine Christenhedens felles Fiender,
bevegede ham til at udsette Kirkemodet indtil videre, og derimod at
tilskrive alle christne Konger, Hertuger, Erkebistopper, Bistopper, og andre
Fyrster, at de med Naad og Taad maatte forsvare sig og Christendom
men mod Varbarerne, samt nsje overlegge om, hvilke Midler hertil vare de
tjenligste, og hvorledes man kunde faa samlet en stor Hermasse imod
dem paa det bekvemmeste Sted. Naar de vel havde overvejet dette, skulde
de inden 6te Juli sende Befuldmegtigede og Sendebud til d.t apostoliske
Sede for der videre at raadslaa om denne Sag. Med andre Ord,
det tidligrre udstrevne Concilium udsattes til nys nevnte Dag, og For
svaret mod Tatarerne bestemtes til Hovrdgjenstand for de vordende For
handlingar ’). Men allerede over en Maaned for den bestemte Sam
lingstid afgik Pave Alexander ved Doden, den 25de Mai 1261, og det
’) Raynaldus, ved 1261, No. 4—6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free