Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
1263. Ben Nute og Rothsay Slot indtages.
Sygeleje, blev hans Liig begravet i dette Klosters Kirke, og Munkene
lagde endog et Teppe over hans Grav, sigende at han var hellig ’)-
Kongen sendte nu, da Vinden var mindre gunstig for de storre
Skibe, Andres Pott med endeel mindre let sejlende Fartsjer for at paa
skynde Indtagelsen af Rothsay. Men allerede undervejs msdte Andres nogle,
som kom derfrå, og meldte at Slottets Vescetning havde overgivet sig
imod fri Afmarsch. Blandt Sejrherrerne var ogsaa den ovenfor omtalte
Ruaidhri, der paastod at haveArveret til Bute. Da de bortdragende vare
komne et Stykke paa Vejen, såtte Ruaidhri efter dem, indhentede dem,
og drcrbte ni af dem, idet han sagde at han for sin Part isse havde lo
vet dem nogen Grid. Saa vidt man kan see, blev isse denne Nidings
daad straffet som den burde, tvert imod forlenede Haakon siden efter Ru
aidhri med Vute. Fra denne S, der ligger ganste tcrt ved Fastlandet
og beherster Indlsbet til Clyde-Fjorden, gjorde Nordmcendene Strejftog
ind i Landet, og bramdte flere Landsbyer og Gaarde. Ruaidhri strej
fede om paa sin egen Haand, og anrettede end stsrre Odelcrggelser end
de Norske 2).
Medens Kong Haakon laa her ved Guds, hvorfra der kun er et
kort Stytte Vej over til Irlands Nordkyst, var det, at der, som vi
ovenfor have ncrvnt, kom Udsendinger til ham fra Irerne, der lode ham
melde, at de vare beredte til at give sig under ham, hvis han vilde
komme og befrie dem fra Englcendernes trykkende Herredømme. Den
ncermere Sammenhceng hermed kjendes isse; man veed saaledes isse, fra
hvilken Kant af Irland denne Anmodning ncermest gik ud, eller hvor vidt
der just nu var indtrusset noget scerdeles i Landet selv, som kunde give
Anledning dertil. Men man behsver kun at vide, at Irerne til enhver
Tid hadede deres engelske Herrer og intet heller snskede, end at kunne
astaste deres Aag, for at finde det begribeligt, at den blotte Gfterret
ning om at den mcrgtige norste Konge var ankommen med en betydelig
Flaade for at krige mod den engelske Konges Svigerson, var Anled
ning nok for dem til at bygge allehaande Forhaabninger derpaa, saa
meget mere som de vidste, at Norges Konger tidligere havde ssgt at
vinde Besiddelser paa Irland, og navnlig Kong Haakons nuvcerende
Tog maatte v<esse levende Grindringer om Magnus Varfods Tog for
over 160 Aar tilbage. Man behsver isse engang at opstille den For
’) Haakon Haakonssons Saga, Cap. 320. Cistercienserklostret kaldes her, som
fcedvanligt i vore Sagaer, et Graamunkekloster, uden at dog Navnet ncevneS;
men da der ikle var andre Klostre paa hele Eantire end Sandal eller Sa-
dal, er det klart, at det er dette, som menes.
’) Haakon Haakonsspns Saga, Cap. 321.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
