Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Haakon Haakonsftn.
modning, at det var Ostmandenes Gfterkommere, som saaledes henvendte
sig til ham. Disse, for det meste Byboere og i Nationalitet mere be.
flwgtede med Englcrnderne end med Irerne, maa, som det synes, i de
henved hundrede Aar, der vare henrundne siden Dublins Erobring, om
ej ganske have smettet sammen med dem, dog i de fleste Stytter have
faaet fcrlles Interesser med dem lige over for Nationalbefolkningen, og
det er derfor ikte engang rimeligt, at de skulde have villel paakalde Haa
kons Hjelp mod de Engelske, om de end havde vovet det. Det maa
have varet de egentlige Irer, fornemmelig de i Ulster, det narmeste
District, Gfterkommerne af de gamle saakaldte Konger af O’Lochlan
eller af HyNial-Mtten, eller andre lignende. Kongen lyttede vir
kelig til Opfordringen, og sendte for det fsrste en sydersist Mand, ved
Navn Sigurd, over til Irland med nogle let sejlende Fartsjer, for nar
mere at underssge Forboldene, og hore, hvad Irerne havde at byde
ham!). At Kongen netop dertil valgte denne Sigurd, hvilket neppe
kan have varet af anden Grund end fordi han som Sydersing forstod
det irske Sprog, bestyrker, at det var de indfsdde Irer, ikke Mman
dene, som havde henvendt sig til Kongen. Siden ester sejlede Kongen
med hele Flaaden syd forbi Cantires Sydspidse (Moul of Cantire, Sa
tiresmule), og lagde ind til den store O Arran, der ogsaa synes at have
varet en af dem, som den skotske Konge alleredc havde tåget i Besid
delse, men som Haakon nu, saa vidt man kan stjsnne, med stsrste Lethed
erobrede hvis det ellers ikke allerede var erobret af den samme Afde
ling, der var sendt forud til Bute. Ved denne Lejlighed viste hele den
norske Flaade sig ogsaa udenfor den ovenfor navnte Stad Ayr, uden
dog at lande; han ankrede i Herssund eller Sundet ved Arran, hvorved
forstaaes det nu saakaldte Lamlash Harbour, eller Bugten mellem Arrans
Ostkyst og den tat udenfor liggende lille O St. Malios-O, som vore
Forfadre kaldte Malass, Melass, og hvilket Navn nu er fordrejet til
Lamlash. Fra Arran lagde Kongen siden ind til Bute
’) Haakon Haakonsftns Saga Eap. 322.
>) Fordun I. e. siger ndtrykkeligt, at Kongen tog (cepiy Arran.
’) Det er Fordun, som siger at Haakon viste sig udenfor Ayr («ovum
6»Bti-um 6e se Noten her strår foran, S. 396,, og dette var da
ogsaa gansie rimeligt, nåar han sejlede sydost om Arran, og lagde sig
i Lamlash Harbour. Dette siges ndtrykkeligt saavel hos Peder (slaus
ftn, som t det oftere omtalte stockholmske Haandsirift: „Kongen lagde til
ude ved Hereerne, dernoest laa han i Sundet mellem Hers (Arran) ogMelasp".
Denne lille L!, har sit Navn ester Eremitten St. Mceliosa eller Malise,
der her boede i en Hule, hvortil der t hele den katholsie Tid blev gjort
Valfarter; Buchanan kalder den Molassa, Sagaens Tert „Melasey". I
Hulen selv findes endnu mange, tlldeels crldgamle, Tegn og Merker, ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
