Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Haafon Haakonssem
sM, i glimrende Personlighed for Olaf Tryggvesson, i svermerst Iver
for Olaf den hellige, saa hadde han dog saa meget af alle fire Kongers
mest udmerkede Ggenstaber, at han i det hele overtraf dem alle. Sikkert
og roligt, med klart Blik, velmenende og urokkelig Retstaffenhed gik
han frem og arbejdede ufortrodent til sit eneste Maal, Folkets Lykke og
Velvere, og selv nåar han arbejdede paa Kongemagtens Udvidelse, var
dette aabenbart ikke af egoistiske Grunde, men deels fordi Tidsaanden
medfsrte det, deels fordi det efter hans Anstuelse, erhvervet i den poli
tiske Skole, hvori han var opdragen, var den sikreste Maade til at skaffe
Folket No og hindre Undertrvkkelser. „Sjelden har det baadet den ringe
Mand, at der var flere Herstere paa een Gang", beder det i Hird
straacn ’), der, udgiven af hans Ssn, visselig afspejler hans, eller man
kan sige hans bele Wts, Grundsetninger. Efter denne Grundsetning
handlede Haakon, og havde baade Klogstab, Kraft og Udholdenhed, man
kan vel ogsaa sige Lytte nok til at naa Maalet, men derbos ogsaa
tilstrekkelig Leve-Alder til, efter at Maalet var naaet, at see sit Verk
trives og befestes, den af ham fremkaldte Tilstand bere Frugter, Fol
ket fole sig lykkeligt og tilfreds, og Niget tillage i Magt og Anseelse.
Veri var han heldigere end Olaf den hellige, med hvem han for Resten
af alle de nys nevnte Konger har mest tilfelles; Olaf saa ikke sit eget
Verks Frugter, men bortryttedes, fsrend det endnu ganste var til Vnde;
Haakon saa en heel ny Gcneration opvoxe og naa Manddoms-Alderen,
efter at den nye Tingenes Orden, der skyldtes ham, var begyndt. Men
han foor vistnok ogsaa frem med stsrre Lempe, og havde ikke saa vanskelige
Glementer at kempe imod, ingen saa übekvem Materie at stabe af, som
Olaf den hellige.
Vi have allerede seet mange Gxempler paa den WrbMghed og
Hengivenhed, som Kong Haakon altid nerede for Kirken, uden dog no
gensinde at tilsidesette sin kongelige Verdighed og sin retmessige Myn
digbed, om hvilken han tvert imod med storste Omhyggelighed, nesten
endog med Skinsyge, ssgte at verne. Men denne Skinsyge eller Mngst
lighed vidner desto mere om, hvor oprigtig hiin Mrbodighed og Hen
givenhed maa have veret, siden den desuagtet gjennem alle Storme
kunne vedvare urokket. Hans Saga har derfor vist ganske Net, nåar
den siger, at ingen Konge i Norge for ham, med Undtagelse af Olaf
den hellige, lagde mere Vind paa at styrke Vhristendommen i Norge end
Haakon. Men i Betragtning saavel af den Tidsalder, hvori Haakon
levede, som af den Omstendighed, at Kirkens Anliggender ikke saaledes
for ham vare eller kunde vere eet og alt, som for Olaf den hellige,
’) Hirdsircmen, Cap. 14. Nurges gl. Love, 11. S. 403.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
