Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
1263. Kong Haakons udmerfede Ggensiaber.
maa vi ogsaa antage at andre end reent religisse Motiver bragle ham
til at gjore saa meget for de mange gejstlige eller halo gejstlige Indret
ninger, der middelbart eller umiddelbart skyldes ham. Gejstligheden var
paa den Tid den hojere Eivilisations Bccrer og al Videnstabeligheds In
dehaver, og da Kongen snstede at civilisere sit Folk, og forbedre dets
Moralitet, medens han personligt yndede Kunster og Videnstaber, troede
han vel at ssrge bedst for alt dette, ved at virke for GeMighedens og iscer
for gejstlige Stiftelsers Velvcere. Folket trcrngte til at tages ien al
vorlig Skole, for at Levningerne af Vorgerkrigs-Tidens Naahed kunde
tilintetgjsres, og efter de Tiders Forhold var dette ncrrmest GeMighe
dens Sag. Men vi have ofte nok seet Gxempler paa, hvor godt han
vidste, ogsaa i dette Stytte at holde Maade, hvorledes han i sine mange
og store Indrsmmrlser aldrig gik videre, end hvad der ifslge de almin
deligt vedtagne Grundscetninger for Grcrndserne mellem den gejstlige og
verdslige Myndighed med Ssmmelighed kunde fordres, og hvorledes de,
der fordrede mere, eller blandede sig i hvad der ej vedkom dem, itte alene
kom til kort., men ogsaa stundom paadroge sig hans langvarige Unaade.
Saaledes f. Ex. Erkebiskop Ginar, der deels ved sin forste Optr<rden
efter Hjemkomsten fra Nom, deels ved sit maastee mere uforsigtige end
ilde meente Forhold til Kongens Sonner vakte en Uvilje hos ham, der
var saa sterk, at den itte nogensinde ganske tabte sig ’).
I nsje Forbindelse med Haakons Iver for Folkets aandelige og
sedelige Velvcere saavel som den Varme, hvormed han omfattede Kirkens
Interesser, staar den overvettes Virksomhed, han udfoldede i at forsyne
Landet med en Mcengde Bygninger, baade til gejstligt og verdsligt Brug.
Han byggede, som vi have seet, mange Kirker og Klostre, grundlagde
Stceder, lod almeennyttige Arbejder udfsre; der maa paa hans Tid,
iscer efter Fredens Oprettelse og i hans Hovedresidens Vergen, have
vccret en merkelig Travlhed og Rsrelse i dette Stytte. Tog havde han
vistnok ogsaa ved mange as sine Bygningsverker Kronens Glands og
Vcrrdighcd for Oje, ligesom han vel og ofte kun byggede, fordi han havde
Lyst dertil eller behagede sig deri. Men man kan dog itte paavise noget
eneste Bygningsarbejde as dem, der med Sitterhed tillcegges ham, som
egentlig overslodigt eller et blot og bart Pragtstytte. Te mange Be-
Wstninger, han lod opfore, vare beregnede paa at sikre Landet saavel
mod udenlandske Fiender, som mod indenlands Vold; thi disse Befcest
’) Gndogsaa ved Kongens og Grkebisioppens sidfte Samvcere i Throndhjcm be
merler Sagaen, som vi have seet, at det gik nok saa godt af imellem dem,
fornemmelig ved Kong Magnus’s Vestrcrbelser. Dette viser noksom, at For-
staaelsen i sig selv var stet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
