Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Haakon Haakonsftn.
Kongen, „at jeg ikte lader ham drcebe, men i min Tjeneste kommer han
ikte". Gaut maatte saaledes gaa hjem med Sturla, uden at have ud
rettet stort, og ytrede sin Forundring over at han kunde vcere bleven saa for
fcrrdeligt svertet hos Kongen, imidlertid trostede han ham med at det endda
var noget, at Kongen lod ham beholde Livet. Sturla ytrede at det sikkert
maatte virre Ravn, der havde svertet ham (det vil da sige gjennem sine
Udsendinger), og fremstillet ham soin den, der var Sjcrlen i den hele
Opposition paa Island. Gaut lod det dog ikke blive ved det fsrste For
ssg, men gik Dagen ester alene ned til Kongsgaarden, og fik Kongen
endelig overtalt til at tåge Sturla med blandt Bescrtningen paa sit Skib,
hvormed han netop skulde drage sydover. Sturla sagde at han just ikke
lcrngedes ester at komme fra Gaut, men maatte naturligviis fsje sig es
ter Kongens Vilje. Han blev indfsrt paa Mandstabslisten, og begav
sig ombord den Dag, da Skibet stulde afgaa. Han kom temmelig tid
ligt, medbringende sin Vadscrk og Kiste; der var kun saa andre komne,
og han sad en Tidlang for sig selv fremme paa Dcekket. Endelig kom
Kongen og Dronningen med deres hele Folge. Sturla stod op, bukkede
og bod ham velkommen, men Kongen svarede intet og skred agter til
Lsftingen. De sejlede hele Dagen; om Aftenen, da man lagde i Havn
og alle toge deres Madscrkke frem, var der ingen, som indbsd Sturla
til at spist med sig. Han sad en Stund, ene og forladt, da en af
Kongens Tjenere kom til, og spurgte om han ikke havde Mad eller
Drikke med. Sturla sagde Nej. Da gik Tjeneren agter til Kongen,
hvistede til ham, og kom Mage med den Befaling fra Kongen, at Sturla
skulde vcere Spisekammerat med tvende Hirdmcrnd, Thorarin og Erlend,
der havde de besynderlige Tilnavn, hiin as „Mund", denne af „Mage"
(Mave), hvilket synes at vise, at de vare berygtede som Fraadsere.
Formodentlig stulde det vcrre for Lsjers Skyld, at Kongen netop an
viste Sturla paa at dele deres Mundforraad. De tog heller ikke syn
derlig venligt imod den uventrde Bordfcrlle. Da man stulde gaa til
Sengs, spurgte Stavnboen om der ikke var Nogen, der kunde fortcrlle
en fornojelig Historie. De fleste taug; da sagde han! „men du, Sturla
Islcrnding, vil ikke du fortolle os noget?" „Io gjerne," svarede
Sturla, og fortalte nu den saakaldte „Huldarsaga" bedre og omstcrndrligere
end man nogensinde for havde hsrt den fortcrlle. Alle trcrngte sig der
for om ham, for ikke at tabe et Ord. Dronningen, som fra Lsftingen
blev denne Trcengsel var, spurgte hvad den stulde betyde. Der blev
svaret at alle vilde hore det Wventyr, Islcendingen fortalte; hun spurgte
hvad det var for et: „den handter, sagde man, om en stor Troldkone,
den er scrrdeles fornojelig, og dertil fortoller han den udmerket godt."
Kongen bad hende ikke at agte paa dette, men sove. Hun svarede.’ „jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
