Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
12L3. Sturla Thordsstn siriver Kong Haakons Saga.
varet Konge i Norge to Vintre siden hans Fader Haakon drog vest
over Havet.’ Disse to Vintre vare 1263—64 og 1264—65; i dette
Aar blev Sagaen altsaa ferdig, ftrend Sturla, som vi i det folgende
ville ste, rejste tilbage til Island i Kongens Grende om Sommeren.
Liden, han brugte til at skrive den, var saaledes ikte lang, tun
omtrent et Aar. Og dette er merkeligt nok, nåar vi see hen til dens
Udforlighed og sjeldne Nsjagtighed, hvorpaa vi allerede i det fore
gaaende have hast sta mange isjnestldende Beviis. I dette Henseende,
hvad N<?jagtighed og Sanddruhed angaar, indtager den uimodsigeligt den
ftrste Rang blandt alle norste Kongesagaer. Men det er heller itte at
undres over, at Sturla kunde fortelte alt sta nsjagtigt og troverdigt, da
han jo baade selv var samtidig med Vegivenhederne, og dertil havde
Deeltagerne og Ojevidnerne at raadfsre sig med. Der er heller in
gen Tvivl om, at han benyttede alle de Documenter og Actstytter, der
stndtes i det kongelige Archiv; i det mindste fortelles der, at han senere
sttte Kong Magnus’s Saga sammen ester Breve og hans egen Anviis
ning, og der er itte mindre Grund til at antage at han benyttede de offentlige
Brevstaber ved Udarbejdelsen as Kong Haakons Saga. Sproget i denne
er simpelt, klart og flydende, Fremstillingen livlig og underholdende, om den
end itte bestoder den siregne Kraft og Lune, der udmerker Sverres Saga.
Nen er streng chronologisk, og gjennemgaar Aar for Aar Kongens Be
drifter. Kun ide nermeste Aar efter Hertug Skules Fald, da Kongen
sta at sige begyndte en ny Negjerings-Epoche, er den mindre omstendelig
og nojagtig, eller gaar i det mindste over en temmelig lang Tidsperiode
i usedvanlig Korthed: man maa tro, at enten Kilderne netop paa det Sted
have veret noget magre, eller at der var en Deel Vegivenheder, som
han med Flid afholdt sig sra at fortcrlle. Ligeledes er Sagaen i
egentligste Forstand kun Kong Haakons Saga, itte Norges Historie i den
Tid, han herstede. Derfor berores, som vi allerede ovenfor have om
talt, Hertug Skules Bedrifter og Livsomstendigheder itte uden for sta
vidt de gribe ind i Kong Haakons Levnetshistorie. Hertugens hele Re«
gjeringsvirksomhed i den Tid, han beherstede det nordlige Norge, og alle
de, tildeels vel endog temmelig merkelige Vegivenheder, der da forestldt
i Thrsndelagen, ere saaledes, da vi itte besidde nogen „Hertug Skules
Saga" begravne i evig Forglemmelse’).
Ester at Sturla nu engang fra at vere en Friheds- og Uafhengigheds-
Mand var gaaet over til at blive en afhengig Hofmand,
benyttede han sin store Digtergave stittigt til Kong Haakons Forherligelse.
Foruden den nys omtalte Draapa, som han allerede maa have udar
») Sturi. Saga, X. Cap. 12—18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
