Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Haakon HaakonSftn,
ledes", svarede Sturla. „la, saa stal det vcrre", sagde Kongen, „og nu
vil jeg hsre det Kvcrde du har digtet om min Fader". Sturta kvad
det. Det var digtet i det velklingende, hsjtidelige Versemaal, kal
det Rynhenda, ligesom Arnors bersmte Kvad til Kongerne Magnus og
Harald; det begyndte, som det synes, med hans Kroning og endte med
at prise Kongens Anseelse lige til det fjerne Serkland, ester at der i det
ncrst sidste Vers er talt om at Kongen har udvidet sit Herredsmme
lige til Nordpolen ’). Digtet selv er rigt paa smukke Billeder, og maa
ansees som et as de ypperste Kvad as dette Slags, som den Eldre poetiske
Norrsnaliteratur har at opvise. Da det var til Ende, roste ogsaa alle
det, isar Dronningen, og Kongen udbrod i sin Beundring.’ „leg tror
bestemt, du kvader bedre end selve Paven"! Og nu endelig indlod Kon
gen sig narmerc med Sturta, spurgte ham om Aarsagen til hans Komme,
og fik fuldstandig Underretning om hans sidste uheldige Sammenstod
med Navn. „leg veed. Herre", saaledes stuttede Sturla sin Beretning,
„at jeg har varet svertet og belojet hos eders Fader og eder selv as
mine Uvenner; nu tranger jeg som alle andre til Guds Mistund og
eders Hjelp, Herre, og jeg anbefaler saaledes min hele Sag ganske til
eders Naade". Kongen sagde venligt.’ „nu har jeg hort dine Kvad,
Sturla, og mener at du er en ypperlig Skald; det vil jeg nu lonne,
idet jeg byder dig at virre hos mig i al Venstabelighed og god Fred;
nåar min Fader kommer hjem, faar du afgjsre dit Udrstaaende med ham,
men jeg stal lagge et godt Ord ind for dig". Dronningen takkede Kongen
meget for denne Godheo, og sagde at Sturla vist var fuldkommen for
tjent dertil. Kongen anviste da Sturla scrrdeles anstandige Tarepenge,
og da iscrr Dronningen sremdeles viste sig meget naadig imod ham,
fulgte de svrige Hoffolk Eremplet, sta at Sturla snart var scrrdeles af
gjort. Det varede ikke heller lange, fsrend Kongen fattede stor Hengi
venhed for ham, og ofte raadforte sig med ham, vistnok iscer om de islandske
Anliggender. Og sta snart Efterretningen indlsb om Kong Haakons
Dod, gav Magnus ham det Hverv, at uoarbejde hans Faders Saga.
Denne, heder det, udarbejdede han efter Kong Magnus’s egen Anviis
ning, og saaledes som de sorstandigste Mcend sagde ham fore. I Sa
gaen selv siges der (Cap. 27Z), at den bleo streven, da Magnus havde
VIN (Viin) og vinr (Ven) ligne hinanden. Kongens Ord lsd, ~VIN sknl til
vin«r 6reKli»".
’) Det er dette Vers, hvis Indhold vi ovenfor tlldeels have anfert, S. 382. At
det Kvad, hvorom her handles, netop er dette, stes af hvad vi ogsaa nedenfor
ncrrmere paapege, at Digteren her henvender sig umiddelbart til Kong Haa-
kon, hvilken han altsaa maa have troet at finde i Live da han digtede Kvadet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
