- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
451

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

451
4264. Norfi Gesandtsiav til Skotland.
ankommen, til at indstille det paatcenkte Sydero-Tog, da han nemlig ikke
vilde blotte Orknserne for Tropper paa en Tid, da man just kunde vente at
blive angreben. Af dette Angreb blev dog intet. Men da Skoterne,
belcrssede med Bytte eller med udpresset Gods, forlode Katanes, over
faldt Kong Duggall dem, drcebte mange, hvoriblandt endog en, der kaldes
Skoternes Lagmand, og tog meget Gods fra dem. Heller ikke senere
kunde Skoterne faa ham fat, men om Vaaren efter maatte han dog begive
fig til Orknserne, for at bede om Hjelp. Da fulgte hans Ssn Grik saavel
som lon Thjore og Erik Bose hver paa sit Skib med ham til Syder
serne, saaledes som det allerede tidligere var bestemt’).
Imidlertid var Sira Astatin kommen til Kong Magnus, og havde
underrettet ham om, hvorledes Sagerne stode. Kongen benyttede sig da
deraf, at den for nawnte Hostuld Oddsssn just stulde afgaa til Orknserne,
sandsynligviis med flere Hjelpetropper, til at sende et Gesandtstab med
ham, for efter Ankomsten til Orknserne at begive sig over til Skotland,
opsoge Skotekongen, og aabne Underhandlinger med ham. Gesandtsta
bets fornemste Medlemmer vare tvende Barfodder- eller Franciscaner-
Brodre, ved Navn Mauritius og Sigurd. Hiin Broder Mauritius
ncevnes fra denne Tid af oftere som norsk Gesandt i Skotland, og over
hoved som anvendt i flere offentlige Anliggender af Vigtighed han
maa derfor have vceret en kundstabsrig og dygtig Mand, hvorom ogsaa
de faa Arbejder, vi have tilbage fra hans Haand, vidne, saaledes som
der i det solgende stal vises. Vi vide imidlertid ej, til hvilket Kloster
han hsrte! sandsynligviis var det dog det i Bergen, hvor Kongen
havde bedst Anledning til at gjore hans Bekjendtstab. Man erfarer og
saa, at han stod i ncermere Forbindelse med den allerede oftere omtalte
Lendermand Andres Nikolasson, der synes at have hast hjemme i
Gulathingslagen. Gcsandterne fik Henrik Skot og flere Svende med
sig til Opvartning. Da de kom til Orknoerne, hvilket maa have vceret
temmelig seent om Hosten, begave de sig ufortsvet til Skotland. Kong
Alexander viste sig, heder det, rimeligere mod dem end mod deres For
gcengere, og bad dem melde Kong Magnus, at han nceste Sommer maatte
sende „gode Sendebud" til ham, for at stifte Fred mellem Rigerne.
Altsaa betragtede han de tidligere Sendebud ikke som „gode", eller han
har vel iscrr vceret forbitret paa Biskop Henrik, hvad enten nu fordi
denne som Biskop over Orkserne tillige havde haft Anledning til at paa
’) Magnus Haakonsftns Saga, Caft. 4. Hvilken siotsi Embedsmand Sagaen
forstaar ved „Lagmand", er ikke godt at vide; sandsynligviis er det vel kgl.
2) Se iscrr Langes Klosterhiftorie S. t4O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free