- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
452

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452 Magnus Haakonsftn.
drage sig hans Uvilje, eller fordi han, ifolge den ovenfor udtalte For
modning, har medbragt Brede, der ansaaes som falske og beregnede paa
at stifte Splid blandt Kongens egne Omgivelsrr. Nogen egentlige For
handlinger om Betingelserne for Freden synes ikke at have sundet Sted,
ligesom Gesandterne vel ikte engang havde Fuldmagt til at underhandle
derom. De vendte endnu samme Hsst eller rettere Vinter tilbage til
Norge, og ankom lidt ester Juul (altsaa i Januar 1265) til Thrond
hjem, hvor Kongen tilbragte denne Vinter’).
Man seer imidlertid, at ogsaa den skotste Konge samtidigt sendte to
Minoriter som Gesandter til Kong Magnus, stjsnt Sagaen intet ncev
ner derom, thi de islandske Annaler forta?lle, at der i 4264 kom Bar
fodderbrsdre fra Skotland til Kong Magnus, og af de skotste Regnstabs
bsger sees at Brsdrene Malise og Alexander as Berwick i Aaret 1264
sendtes „hiinsides Havet i Kongens Grende" ; disse vare altsaa de
selvsamme Barfodderbrsdre eller Minoriter, som Annalerne omtale. Maa
stee de have ledsaget sine norste Ordensbrodre paa disses Hjemrejse, og
tilbragt Vinteren i Norge, for at kunne underhandle med Kongen iRo
og Mag, og faa ham til at opfylde Kong Alexanders Begjcering. Dette
maa i saa Fald ogsaa have lyttets dem, thi da Vaaren kom, og Kong
Magnus efter Paaske havde begivet sig til Bergen, sendte han de forlangte
„gode Gesandter" til Skotland; disse vare Biskop Gilbert af Hamar
og Kanfler Astatin. Af den Omstcrndighed at Astatin nu atter blev
brugt i dette Grende, stjsnt han tidligere havde vceret sammen med Bi
skop Henrik ved det ssrste uheldige Gesandtstab, sees det tydeligt, at det ikte
kunde vcere ham, hvem den skotske Konge dengang havde saa meget imod -
fslgelig maa det have vcrret Biskop Henrik Kongen valgte rimeligviis
Gilbert, fordi han som forhenvcerende Archidiaconus paa Hjaltland maatte
vcere nsje kjendt med de skotste Forhold og forståa Sproget godt; sandsynlig
viis var han endog, som ovenfor ytret, stotst af Fsdsel. Kongen gav dem
Fuldmagt til at underhandle om Fred paa de Betingelser, at den skotste
Konge skulde beholde Arran og Bute, vel ogsaa Kumrserne, men at derimod
’) Magnus Haakonssens Saga, Cap 4.
2) Sheriffen af Perths Regnsiab, i s rolls, Bcu!,. 11. S.
39. Her beregnes til deres Udgifter 37 Sh. IP
. En ringe Sum for to
overordentlige Gesandter!
°) Formodentlig have vel og de siotsie Gesandter vceret tagne paa Raad med om,
hvllke norske Mcend Kong Alerander vilde ansee for „gode Sendebud". For
dun omtaler dette Gesandtsiab X. 19, men lun Hemnes Udgave har her rig
tig Tert, idet der staar: Kex misit UiNiertum, epiBo. lle ll«mer, el
BUum (!»ncelli>rium, i Goodalls Udg. staar der „Buum clum.
llilbertum epi«o. 6e lllimer", som om der kun var een Gesandt, og Gilbert
tillige var Kansier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free