Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Magnus Haakonsstn.
ftrste itte at hjemssge Man ’). Denne O blev saaledes ikte indlemmet
i det skotske Rige, men alene den stotste Konge personligt underkastet,
ligesom Island Norges Konge. Hvorleoes Sen Man siden kom under
Englands Konger og af dem bortforlenedes til engelske Stormcrnd, se
nest af Huset Stanley, hvis Hoveder bleve larler af Derby, horer itte
herhen at berette; men saa meget ville vi kun tilfsje, at Man fremdeles
gjennem alle Omvexlinger, lige til vore Dage, er vedbleven at danne en
sttregen Deel af den britiske Krones Besiddelser, uden at hore enten til
Skotland eller England. Den lyder itte under det britiske Parliament,
men har sin egen lurisdiction og eldgamle lovgivende Forsamling, den
saakaldte Tynwald- (egentlig Thingvold-) Forsamling, altsaa med andre
Ord „Thing", bestaaende af Gouvernoren som Kongens Representant;
Raadet, nemlig Bistoppen, Erkediaconen, Overdommerne m. m.; og de
Kaaredes eller Kejsedes Huus (Uouß6 of ogsaa kaldet laxiaxi)
sammensatte af 24 Medlemmer, der supplere hinanden indbyrdes, og be
holde deres Hderv for Livstid. Thinget har baade bommende og lov
givende Myndighrd, og kan sammenkaldes af Kongen eller Gouvernoren i
hans Navn til hvilken som helst Tid. Vi gjenkjende i denne Sammen
scrtning ganske den gamle norske Thing-Organisation, nemlig med Bi
stoppen, de fornemste Gejstlige, Lendermendene, Sysselmoendene og Lag
mcendene som selvskrevne Medlemmer, og Ncevningsmcendene, kun med
den Forstjel, at disse nu udncrvne hinanden indbyrdes, i Stedet for at
de i Norge udnawntes af Lendermamdene eller Sysselmcrndene. Man
har siden lempet denne Indretning ester den engelske Parliamentsforfat
ning, saaledes at Raadet skulde svare til Overhuset, de Kejsede til Un
derhuset; og den Bestemmelse gjelder endog, at de Kejsede danne den
fsrste, Raadet den anden Instans i visse Appelsager, saa og at Raadet
kan forkaste Lovforslag, vedtagne af de Kejsede, og Kongen Lovforslag
vedtagne af begge Huse. Men denne Tillempning ligger aabenbart itte
i Organisationens egentlige Aand; ligesom de gamle norske Lagthing
udovede vist ogsaa dette Thing sin lovgivende Myndighed kun ved at an
tage eller forkaste hele Love og Lovbestemmelser, foreslaaede af Kongen,
ej ved selv at forestaa eller debattere. Og saadan er endnu i Virkelig
heden dets Virksomhed, thi uagtet strengt tåget ingen Beflutning af det
britiste Parliament gjelder for Man, uden den fsrst er vedtagen paa
’) I den oven ncevnte Fortegnelse ncrvnes Brev fta Mans til Kong
Alerander, og Obligation af Kong Alerander tll Bistoppen af Man „<zu«>cl
non ii-et «nper N»nni«m uzlzue «6 tempu»", Ligelebes sees det, at Kong
Magnus havde givet Kong Alerander sin skriftlige Tilstaaelst liuocl wnebit
terrnm zi«nnil« 6e Bcutil». At Magnus dede uden Arvinger, sees
bebst deraf, at den mansie Krsnike itte omtaler nogen saadan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
