Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
4266. Sydereerne og Man under siotfi Herredømme.
Thingvoldrn, salder det dog af sig selv, at alle stige Beslutninger blive
vedtagne, medens der vistnok aldrig er Tale om at Thinget klager sir
egne Love for Man, der itte forst ere besluttede as det britiske Parle
ment. Thingets lovgivende Virksomhed bestaar altsaa fornemmelig i at
samtykke eller bifalde; den er, om man vil, en Formalitet, men den
er lige fuldt en arvcrrdig Levning fra Oldtiden og et bcstandigt Minde
om Oens Selvsta-ndighed som egct Nige. Hver St. Hansdag drager
Gouvernoren, ledsaget as milikrr Vedcrkning, fra Castletown med hele
Thingpersonalet til St. Johns Capel, der ligger ta?t ved Thingvold-Hsjen,
bivaaner der Gudstjenesten, og drager derpaa videre i Procession op paa
Hojen, hvor alle de i Aarets Lob antagne Love blive oplcrste paa En
gelsk og Mansk. verfta vender Proeessionen tilbage til Capellet, hvor
Lovene undertegnes og besegles ’).
Den gejstlige lurisdiction over Man og Sydrroerne var fremdeles,
som vi have sert, forbeholdt Nidaros Erkchol, og den vedblev endnu
uforstvrret i henved 80 Aar, eller til 1348, da Baandet blev oplost,
saaledes som det i det fslgende stal vises.
Af Vesiddelserne ved Skotlands Kystrr havde dog Norges Krone
endnu de mest voerdifulde, Orknserne og Hjaltland, tilbage, og beholdt
dem fremdeles i to hundrede Aar, medens Baandet i denne Tid rndog snarere
knyttedes fastere, end lssnedcs. Forholdet var ugsaa her ganske anderle
des end paa Man og Syderoerne, thi Befolkningen var heel igjennem
norst og Sproget norskt; at larle-Mtten selv var skotsk saavel som atflere
Skotlcendere efterhaanden havde nedsat sig der, kunde under disse Om
stecndigheder ikke gjore saa meget til Sagen, thi den herstende Nationa
litet var dog fremdeles den norske, og der udknrvedes i alle Fald meget
lang Tid til at denationalisere den ovenfra, medens derimod paa Syder
oerne den norske Nationalitet tun spillede paa Overfladen, og Folkets
inderste Nod og Kjerne var gaelist. Det kan neppe betvivles, at Orknser
nes Jarl, Magnus Gilbertsson, der under Begyndelsen af den sidste Krig,
nodtvungen eller frivillig, havde sat sin Lenspligt under Norges Krone hsjere
end sit Vasallforhold under Skotlands Konge som Jarl afKatanes, maa ester
Fredens Afstutning have besundet sig i en meget vanskelig Stilling, Hojst
besynderligt er det, at han itte omtales i Fredstraetaten. Hvorledes man end
’) Se Neal, iXates; Worsaae, om de Danske og Norske i Eng-
land Skotland og Irland, Cumming, „l!,o i-j!« u," z>l>!,", Thingvold-Hejen
selv beskrives som kunstigt opfert af Jord fra alle 4? Sogne paa Klen; den
bestaar af sire Terrasser, af hville den nederste er 8, den anden ser, den l.’edie
fire og den everste ser Fod bred, samt 3 Fod mellem hver Terrasse; i Om-
kreds er Hejen nederst 240 Fod.
Munck. Det norske F?lks Historie, >V 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
