Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
Magnus Haalonsssn.
tanker sig hans Stilling, og hvad Parti han end i den seneste Tid tan have ta
get, maatte han som Jarl as Orkno og Katanes paa een Gang vare
ilde faren. Det er ikte usandsynligt, at han i Tiden strår ester Kona
Haakons Tsd, da Kong Alexanders Vaaben havde saadan Fremgang
det mindste har snstet at kunne folge de syderoiste Hsvdingers Exempel
og forlige sig med Kong Alexander. Men om han end nok saa meget on
stede det, saa maatte det blive ham heel vansteligt at finde Lejliqhed der
til, da Orknoerne, som vi have seet, den hele Tid vare besatte med norske
Tropper, og han selv saaledes, hvis han da var paa Orkno, befandt sig un.
der et Slags Opsigt. Men merkeligt er det, at han aldeles itte omta
les ved Kong Haakons Tilbagetog og under hans paafolgende Ophold i
Kirkevaag. Tet synes dog, som om Jarlen, den fornemste Mand nast
Kongen, ved en eller anden Lejlighed i denne Tid maatte vare bleven navnt,
og at han i det mindste maatte have varet tilstede ved Kongens Tod’
Men der tales kun om Biffoppen, itte om Jarlen. Heras’maa man
ncrsten slutte, at han havde forladt Kong Haakon, begivet sig til Kong
Alexander, og forligt sig med ham, saavrl som og, at det Tog, Kong
Alexander siden lod soranstalte til Katanes, ved hvilken LejlkM ogsaa
Orknserne truedes, var steet ester Magnus Jarls eget Onste’baade’ for
at tilbageerobre Katanes, der nu maatte ansees at have underkastet sig de
Norske, og for siden, om muligt, at forjagede norste Tropper fra Oerne.
Tette bestyrkes ogsaa deels deraf, ut der blandt de skotske Archivsager
senere forefandtes et Brev M Norges Konge til Katnesingerne ’),
der synes at maatte vare skrevet strax ester Fredsstutningen,’ for at
erklaredem loste fra de Forpligtelser, de under Krigen maastee bavde ind
gaaet til Norges Krone, deels, og fornemmelig, af den Omstandighed,
at Magnus Jarl selv Aaret ester Fredsflutningen maatte indfinde sig i
Bergen, og indgaa et Forlig med Kong Magnus, der itte kan have
varet fordeelagtigt for Jarlen, eftersom dets Grundlag var det Forlig,
der sluttedes i 1195 Kong Sverre og Harald Jarl, hvortil der
endnu kom flere sardeles Bestemmelser Skade, at" vi lige saa lidet
’) Se den oven ncrvnte Fortegnelse paa Documenter i Edinburghs Fehirdfle
of ps>i!. «f I. S. 3.
Hirdsiraa, Cap. 15. Den anden Maade, heder det her, hvorpaa Norges
Konge giver Mcrnd larlsnavn, er nåar han indscetter dem til larler over
sine Skattande; ftrst Orknoerne, paa de Villaar, der omtales i Scrttarffraaen
(Forligsdocumentet) mellem Kung Sverre og Harald Jarl Maddadhsson, og de
flere scerssilte Bestemmelser som ffndes indfsrte i Forliget mellem Kong Magnus
Haakonsftn og Magnus Jarl Gilbertsftn, da de forligte sig i Vergen Aar
4267, i Kong Magnus’s Riges 4de Aar. Om Forliget 1195 se overfor 111
S. 290.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
