Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 Magnus Haakonsftn,
bets Hellighed ’), og om forbudne Led Derimod ere Bestemmel
serne forskjellige angaarnde Tienden og Kirkernes Oftforelse og Indvi
else, hvor baade for Vikens og Gulathingrts Vedkommende de "crldre
Bestemmelser i hvert af disse Tistricters Christenretter findes optagne °),
og endelig forekommer der i den for Viken bestemte, nyere Christenret
endeel Bestemmelser om Fttstemaal, Skilsmisse, m. m., der tilhsre den
verdslige Lov, og som saaledes maa vcrre tagne af den crldre Lands
lov 4), stmt ligeledes i Gulathings Christenret ej alene nogle til den
verdslige Lov henhsrende Bestemmelser om Fa-llig mellem Ggtefolk, men
derhos nogle Artikler om Bodedommes Efterlevelse, om Manddrab og
forstjellige Gedsaflcrggelser"), der tilhore andre Dele af Landsloven, og
som synes at virre forelobigt indforte, forinden den samlede Lov fuld
stcrndigt kom i Stand.- hvad der da ogsaa stempler denne Christendoms
baalk som det ved Kong Magnus’s Foranstaltning ncrst den islandske
Lov’aller forst istandbragte Lovarbejde. At denne Christenrets Vestem
melse var at staa i Spidsen for den hele Landslov, sees tydeligt nok af
Begyndelses-Ordene! „Dette er Begyndelsen til vore, Gulathingsmcrn
denes. Love, hvad der er Ophavet til alt Godt, at vi stulle have og
overholde den christelige Tro". Thi saalcdes begynder ogsaa, nwst
Thingfare-Ordningen, baade den islandske Lovbog og den senere almin
delige Landslov «). Efter denne Indledning indfores Troesartiklerne,
sandsynligviis efter den fra Eardinal Nicolaus’s Tid opstillede Formu
lar ; derpaa folger hiin ovenfor meddeelte Fremstilling af Kongens og
Biskoppens sideordnede Myndighed, Ord til andet som i den islandske
Lov, hvorefter fremdeles, ganste som i denne, den ved Kong Haakons
Foranstaltning paa Frostathing og Nigsmode 1260 vedtagne Lov om
Konge-Arven og Konge-Tagelsen indtages, med en Indledning, hvor der
tales om den store Skade, Folket havde lidt ved falske eller überettigede
Tronprcrtendenters Antagelse og de deraf folgende Borgerkrige Gf-
’) Gul. Christenret Cap. 15—27, Vikens Cap. 7—19.
’) Gul. Christenret Cap. 30—32, Vikens Cap. 21—23.
’) Gul. Christenret Cap. 9, 12, 13, Vikens, Cap. 1, 4, 9.
l) Vikens Christenret Cap.’2s, 26, hvortil kommer et fra den crldre vikffe Chri
stenret hentet Capitel om de Sager, Biskoppens Narmand ssal paatale.
’) ,Gul. Christenret Cap. 28. 33—39.
") Gul, Christenret Eap. 1, jvft. isl. Lov Cap. ?, og nyere Landslov, Christen
ret Cap. 1.
’’l Gul. Christenret Cap. 3, isl. Lov Cap. 9. Den Omstcrndlghed, at Haakons
Successionslov der udtrytteligt omtales som indftrt, viser ogsaa, at den fore
gaaende Tert maa vcrre yngre end denne Suecessionslov, og saaledes vistnok
hidrsre fra Magnus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
