Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493
1265—1274. Lovreformen i Norge.
ter Vestemmelserne om Kongr-Arven og Kongens Antagelse m. m. fslge
Formularerne for Kongens, Lendermamdenes og Bsndernes Eed, frem
delrs ganske som i den islandske Lov. Hele dette Stykke synes saa
ledes at hore til det Concept, som enten laa fcrrdigt udarbejdet fra Kong
Haakons Tid, eller udarbejdedes strax ester Magnus’s Tronbestigelse,
ftrend den nye islandste Lov kom i. Stand; det udgjor, ligefra Troes
, artiklerne as, aabenbart et samlet, under eet affattet, Afsnit, der i den nye
Christenret tun har faaet en noget fremmedartet Afbrydelse, derved at en Ar
tikel om hedenst Tro og dermed forbundne Uskikke er indstudt strax ester
Frem stilling en as Kongens og Biskoppens Magt, idet denne Sag paa
en temmelig haartrutten Maade indfsres som et Anliggende, der er
Gjenstand for Kongens og Biskoppens sa-rdeles Opmcrksomhed. Hvad Fro
stathinget angaar, da findes der itte nogen saadan nyere Christenret for dettes
Vodkommende, afden Grund, som vi nllerede have bersrt og strax nedenfor
normere ville omhandle, at Kongen endnu itte havde modtaget nogen Fuld
magt til Lovrevision fra dette, inden Erkebiskop lon var kommen hjem og
fik Christenretten undtagen derfrå. Hvad ellers Vestemmelserne selv an
gaar, der i den for Viken og Gulathinget felles Hoveddeel ere
tagne, da sees ogsaa disse va’sentligt at vcrre formede ester de crldre Chri
stenretter, men med flere nye Bestemmelser af megen Vegt, i de davcr
rende kirkelige Anstuelsers Aand, saasom om Skriftemaal’), om en Ud
videlse as Tiende-Ijdelsen om Gejstlighedens Coelibat i Graderne fra
og med Subdiaconus op,ad"), om Indskrwnkningen as de forbudne
Led i Giftermaal, ifslge Lateranmsdet, til det Zte, i Stedet for, som
tidligere, til det 10de Terhos er der steet nogen Forandring i
Festdagenes Antal og Henfsrelse til dem, der havde Noonhelligt, eller
ej. Paa de fleste Steder, hvor en sterre Forandring er foregaaet, w
rer Foredraget umiskjendelige Merker as Overscrttelse fra Lattn, ligesom
der ogsaa paa enkelte Steder, f. Ex. ved Artiklen om Egtestabets Hrl
lighed, spores en vis Prcrdiketone.’ alt dette vistr noksom, at disse For
andringer, saavel som deres Indhold, hidrorer fra Gejstlige, hvilke Mag
nus saaledes ingenlunde har undladt at tåge paa Naad med. Alligevel
fandt denne nye Christenret, som vi ville see, itte Scrde for Ultra-Hier
archernes Ojne; den var ogsaa i flere Henseendtt mangelagtig, saaledes
’) Gul. Christenret Caft. 22. Vikens Cap. 14.
2) Gul. Christenret Caft. 9, Vikens CaH. 1.
’) Gul. Christenret Cap. 26, Vikens Cap. 17. I den udftrligste Tert af Gul.
Christenret (Norges gl. Love 11. S. 320) er „Prester, Diaconer og Subdia
coner" udeglemt; de findes dog i den kortere Bearbejdelse, se Cap. 21.
") Gul. Christenret Caft. 30, 31, 32. Vikens 21, 22, 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
