Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
1265—1274. Lovreformen i Norge.
modte; Dommen skulde übrsdeligtefterleves under en betydelig Bod; man
kunde vel appellere en Lagmands Dom til Lagthinget, men paa dette
skulde nu Lagmanden selv prcrsidere, og i Forening med Sysselmcendene
udncrvne Lagretten, ligrsom han og skulde have Stemme med i Doms
afsigelsen; ja nåar Lovbogen ingen Artikel indeholdt, som var anvendelig
paa Tilfcrldet, stulde Afgjsrelsen vwsentligen rette sig ester hans Mening.
Heras indsees det let, at alt dog egentlig beroede paa ham. Ja, om endog
den hele Lagrette var uenig med ham, skulde den dog Me vcrre beretti
get til at ophawe hans Orsturd, men kun indberette til Kongen, at man
ej fandt den lovlig, hvorefter Kongen mrd sit Naad skulde give den en
delige Afgjorelse, „da han", som det heder, „er bestikket over Loven" ’).
Dette var saaledes den formrligste Udtalelse af det Princip, at den bom
mende Myndighed i civile Sager ikke lcrnger tilhsrte Folket, men Kon
gen. Kun eriminelle Sager afgjordrs endnu ester den gamle Skit paa
det i Anledning af Forbrydelsen selv sammenkaldte Thing, ved
Dom dog alene ester Sysselmandens Foranstaltning, ligesom endog i det
Tilfcrlde, at den, der havde tilsojet en Anden en mindre Forncermelse,
hvorfor han var Pligtig at bode, Me godvilligt udredede Boden til den
Forurettede, denne kunde klage for Sysselmanden, hvilken derpaa skulde ind
stevne begge Parter for sig og opncrvne en Dom as .12 gode Bonder,
for med fuldkommen Vxecutions-Kraft at kjende mellem dem Saale
des sig i al Rettergang Kongens Myndighed som den altformaa
ende. Kongen domte gjennem sine Lagnnrnd, Dmn gjennem
sine Sysselmcrnd; Folkets egen Medvirkning blev liden eller ingen.
Da det var Magnus’s Plan, som han ogsaa gjennemforte, at Lov
givningen for hele Landet skulde vcrre een og den samme, synes ogsaa
i Forbindelse hermed den gamle Inddeling i Lagsokn at burde have
vcrret ophcrvet, i det mindste for saa vidt Folkets Deel i Lovgivningrn
angik, saaledes at nu ikke langer en Lov behsvcde at vedtages, at
for hver enkelt Lagsokn, men at Vedtagelsen stede paa et almindeligt
Nigsmode. Uagtet nu dette ogsaa, som vi have scet, allerede var blevet
Praxis, saa erfarer man dog af den nyere Landslov, saadan som den
endeligt vedtoges, at Magnus dog enten ikke kunde esser ikke vilde forlade
den gamle Lagsokns-Inddeling; de mange Afskrifter af Loven, vi endnu have
tilbage, kunne alle lade sig henfsre til fire Klasser, for Frostathingslagen,
Gulathingslagen, Oftlandene og Viken! de ere eenslvdende i Alt, und
tagen paa de Steder, hvor Lagtbinget omtales, og det Capitel i Thing
?) Nyere Landslov l. 11.
2) Nyere Landslov 17.
2) Sammesteds, Cap. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
