Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
Magnus Haafonsftn,
javnedes f. Gx. Bestemmelser om Ggtevielse, der dog nu ellers var al
mindelig indfort. lon har vist allerede med sine lcrnge
for sin Ophsjelse paa Grkestolen med Misbilligelse og Mistanke betrag
tet Magnus’s Ferd med Hensyn til Christenrettens Reform, nden dog
endnu at kunne foretage noget afgjorende Skridt drrimod, saa lcrnge han
Me havde Kittens Overordnede paa sin Side. Tidspunktet var og for
saa vidt gunstigt for Magnus, som der i lcrngereTid lige fraGrkebistop
Einars Dsd indtil, kan man gjerne sige, lons Tiltradelse var et Slags
Interregnum i Kittens Bestvrelse, thi Haakon tiltraadte, som vi bave
seet, GrkesVdet itte forend i 12N7, og forestod det tun i faa Maane
der; dertil kom,- at han neppe var den, der betragtede den fromme
Konges Virksomhed til Christenrettens Reform med ugunstige Ojne.
Vi have allerede omtalt den gjennemgribende Forandring, som Mag
nus sogte bevirket, og omsider, hvorvel itte i Vegyndelstn af sin Ne
form-Virksomhed, fik sat igjennem, at alle Fnrndeboder og Saktal opha–
vedes ved Drabssager, men Boden alene erlagdes til den Drcrbtes Arv
ing. Da nu tillige Thegngilde skulde udredes til Kongen, og ethvert
Drab i og for sig medforte Fredloshed, indtil Kongen udtrykkeligt gav
Drabsmanden Landsvist, blev det en naturlig Folge, at Drabets Cha
rakteer som privat Forncrrmelse tragdte mere og mere i Skyggen mod
dets Ggenstab af Statsforbrydelse, der paataltes af Kongens Ombuds
mand. Da- nu ligeledes de a-ldre Bestemmelser om Voder til Kongen
ved Siden af Voder til den Forurettede bibeholdtes med stsrre Regel-
end for, og derhos udvidedes til Gjendomsindgreb og andre
dermed beslcrgtede Forseelser, hvori det Offentlige hidtil itte blandede sig,
er det klart, at Sysselmcrndene, Kongernes Reprcrsentanter i alt hvad
der vedkom det Cxecutive, nu fik langt mere at sige og en langt mere
indgribende Virksomhed, end hidtil. Ligeledes erklcrredes Lagmwn
dene for ordentlige Dommere. Hidtil havde deres Stilling, som
vi have seet, vceret noget übestemt. De havde vcrret bestittede af
Kongerne mere som et Slags Consulenter for de Ningere og Ukyn
digere, for ved sin Orskurd eller Lovsagn at underrette dem om,
hvad der i ethvert Tilfcrlde var Lov, og derved forebygge unyttig Ret
tergang og Tvistemaal. Men vi have rigtignok tillige bemerket, hvorle
des Kongerne allerede tidligt sogte at faa deres Orsturder eller Udsaqn
betragtede som virkelige Tomme, og gjore det til Undersaatternes Pligt
at adlyde hem ’). Dette blev nu tydeligt Malt og indstjerpet ved endeel i den
nye Landslovs Thingfarebaalk indforte Bestemmelser. Der fastsattes Frister
for Stevninger til Lagmanden, og Voder for den, der, skjsnt indstevnt, ej
’) Se ovenfor S. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
