Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 Magnus Haakonsftn.
tun vcere paatcenkt, ej istandbragt. Den maatte dog betydeligt fremflyndes der
ved, at den nye Lov såtte een og samme Aabningsdag for alle Lagthing i Lan
det, nemlig Votolfsmesse eller 17de Juni, saaledes som det nys er omtalt.
Thi forhen havde Lagthingene, som vi paa et andet Sted have viist, vceret
afholdte til forskjellige Tider om Sommeren, saaledes at Kongen kunde
drage fra det ene til det andet, og thinge med de forsamlede Bsnder ’).
Men ved at scette alle Thing til een Dag blev dette gjort umuligt, og
allerede dette maatte ganske betage Thingene deres legislatoriste Cha
rakteer. Naar Kongen ej personligt kunde thinge med Bonderne om
nye Lovforslag, kunde der heller ikte godt vcere Tale om disses Anta
gelse paa Thingene. Han kunde vel lade Fuldmcegtige fremmode paa
sine Vegne, men det stred ligefuldt mod Sagens Natur, at der til een
og samme Tid skulde kunne thinges paa fire eller flere forskjellige Thing om
een og samme Lov. Gnhver saadan deelvis Thingen og Vedtagen stred
desuden mod den Genhed i Lovgivningen, som Kongen tilsigtede. Den
samme Aarsag, der i tidligere Dage, da hver Thingforening virkelig
havde sin egen Lov for sig selv, og vedtog Lovsforandringer for sig selv,
gjorde det utcenkeligt, at disse Lovsforandringer skulde kunne omhandles vg
vedtages anderledes end under eet for hele Foreningen: den samme Aar
sag gjorde det nu, efterat Landet havde faaet en eneste fcclles Lov, og
saaledes i Virkeligheden udgjorde en eneste Lovs-, om ikte Thing-Fore
ning, lige saa utcenkeligt, eller i det mindste urimeligt, at Forslag til
yderligere Lovsforandringer skulde kunne behandles og vedtages anderle
des end paa Fcellesnwder eller Fcellesthing for det hele Land. Vi have
seet, hvorledes Nødvendigheden as, under eet, at behandle og vedtage
gjennemgribende Lovbestemmelser, der skulde gjelde for hele Niget, alle
rede hundrede Aar fsr det Tidspunkt, hvortil vi her ere komne, ty
delig foltes, og foranledigede Nigsmsder, der siden bleve hyppigere,
endstjsnt Lovgivningen i sig selv da endnu var forskjellig for de for
skjellige Dele; saa meget sterkere maatte denne Nsdvendighed indlyse,
nåar der ligefrem lagdes an paa, at Lovgivningen skulde vcere fcrlles.
Denne tildeels ogsaa af Concordaterne med Kirken flydende Praxis, at
l) Se ovenfor 11. S. 4002. Ni funne i Forbindelse hermed ncermere henvise
til S. 192 fgg. i noervcerende Bind, jvfr. Haakon Haakonsssns Saga Cap.
305, hvoraf det fremgaar, at Frostathinget holdtes noget efter Olafsvafetid
(hvor lcenge, siges ilke), altsaci i det mindste ilke tidligere end August Mcm
ned. Gulathinget holdtes ved Petersmesse, 29de Juni; og da den nyere
Eidsivalov, som det i et enkelt Haandsirift selv sigec, vedtoges 6 Dage ftr
Mariemesse sidere, altsaa 2den September, synes Gidsivathing at maatte
have vcrret asholdt paa denne Tid indtil hin Vedtagelse selv flyttede Thing
tiden til Votolfmesse, 47de Juni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
