Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
503
1265—74. Lovreform. Lagthing.
afholde fcrlles Nigsm.sder, nåar vigtige Lovbestemmelser for det hele
Rige skulde vedtagrs, maa allerede i Kong Haakons Tid have bidraget
meget til, at gjsre Lagthingenes lovsamtykkende Virksomhed til en blot
og bar Formsag, saaledes at den kun indstrcrnkede sig til en forhen af
talt, eller som en Nsdvendighed forudsat Acclamation til de allerede paa
Rigsmodet fattede Vestemmelser. Under disse Omstamdighrder kan det
ikke engang have liggrt i Kong Magnus’s Tanke eller Plan at gjenoprette
Lagthingenes aldre Vedtagelsesret, der nu kun vilde medfsre tusende
Ulejligheder. Vi ville strår nedenfor see, hvorledes han endnu under
Forhandlingerne om den nye Lov afholdt tvende Nigsmsder, hvor flere
as de vigtigste nye Vestemmelser, baade i den gejstlige og den verdslige
Ret, bleve gjennemgaaede og vedtagne. Det berettes udtrykkeligt, at
han allerede i 1269, da han paa Frostathing fik sig Fuldmagt overdra
get til at give en ny verdslig Lov for Frostathingslagen, ogsaa fik ved
taget, at Thinget herefter stulde holdes ved Botolfsmesse; for de svrige
Thinglag vedtoges det vel under eet med den hele nye Lov ’). Kong
Magnus har altsaa ved Thing-Indretningen kun hast Thingenes dsm
mende, ej deres lovsamtykkende Virksomhed for Oje; han har kun
forelsbigt beholdt Inddelingen i Lagsokn; eller, stjsnt alene Gulathing,
Frostathing, Eidsivathing og Vorgarthing udtrykkeligt ncrvnes i Lov
bsgerne, kan det dog vcere muligt, at han ikke har dette saa
nsje, men kun villet betegne „det eller de flere Lagthing, som holdtes
ide her ncevnte ThingWricter;" thi nåar der siges, at Lagthinget
for Gulathinget her stulde afholdes „paa Guls i rette Thingsted", kan
dette ligefuldt have sinßigtighed, om end dette saakaldte Gulathings Lag
thing kun afholdtes for den nordlige Deel af Gulathinget; det samme
kan siges om Eidsivathing, forsaavidt Oplandene fik tvende Lagthing.
Vel seer man as Bestemmelserne om Thingfarefcr, eller den Godtgjsrelse,
Thingmcrndene stulde nyde, at denne i Gulathinget selv tillager i For
hold til Fylkets Afstand fra Guls, og i Gidsivalagen i Forhold til Af
standen fra Gidsvold,’ hvorved tydeligt nok Guls og Gidsvold betegnes
som Centralpunkterne 2), men alt dette kan vcere steet, fordi man,
!) Isl. Annaler, ved L269. Denne Vedtagelse er vel Aarsagen til, at der senere,
ved Slutningen af den nyere Landslov, ikle ncrvnes nogen sceregen Dag, da
Frostathingslovcn blev vedtagen.
°) Nemlig i Gulathingslagen, af Ggdafylke hver 10 Orer Solv, af Ryfylke
huer 1 Mkr. (8 Orer) sonden Fjorden (Buknefjorden) og ? Orer norden
Fjorden; af Sondhordeland hver 5 Orer S,, af Nordhordeland 3 Orer S.,
af de indre Districter hver 1 Mk., af Sygnafylke 5 Orer S. af Sondfjord 6
Orer S., af Nordfjord 7 Orer S., af Sondre Sondmore 1 Mf., af Nordre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
