Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
1265—74. Lovreformen. Lagthing.
gjorelse, som de tidligere blot kunde soge hos Kongen selv paa hans
Gjennemrejser, og som derfor de Egne for det meste maatte und
vcere, der sjelden eller aldrig plejede at bessges af Kongen. Hvad Til
vccrelsen af durlige Subjectrr til Lagmands-Embederne angaar, da torde
det vel i Fsrstningen, strax efter den nye Lovs Publication, have sin
Vanskelighed at finde dem i betydeligt Antal, thi den nye Lov med de
deri udtalte, fra mangt og meget i den tidligere Lovgivning saa forfljel
lige Principer, fordrede et eget Studium, og det torde vel maastee iscrr
have kostet dem, der nu engang ved langvarig Praris havde vant sig til
de gamle Nets-Grundscrtninger, betydeligt Hovedbrud at scrtte sig ind i
det Nye, iscrr nåar de vare ustuderede Folk. Thi den nye Lovbog
maatte lcrses og studeres; de nye, firevne Netsregler skulde nu tvinges
ind i Bevidstheden i Stedet for de gamle, der ved mange Aarhundreders
Vane havde befcrstet sig i Hukommelsen; jo fastere de gamle sad, desto
vansteligere maatte det vcere at tilegne sig det nye for den, der ikke selv
forstod at lcese med Lethed eller var vant til ideligt at have Lovbogen ved
Haanden. Det var ej alene nsdvendigt for en Lagmand efter den nye Lovs
Indfsrelse at kunne lcese og skrive, han maatte vel endog have et Slags
juridisk Dannelse for at kunne supplere Lovens Mangler, som ovenfor
omtalt, medens man derimod tidligere, i den traditionelle Nets Periode,
kunde vcere en dygtig Lovkyndig, og vel endog meget forsvarligt forestaa
Lagmands-Embedet, om man end ikke engang var synderligt svet iLcrsning og
Skrivning. Hertil kom nu ogsaa den Betydning, Kirkeretten ide seneste
Tider, efter de hierarchiste Forholds Udvikling, havde faaet, medens den
i celdre Tider ej havde stort at bety de; der var nu en Mcrngde Spsrgs
maal, endog vedkommende verdslige Forhold, hvori den mere eller mindre
greb ind, ej at tale om at Lagmcrndene, saa l.mge Grcrndsen mellem den
civile og gejstlige lurisdiction endnu ei var nejere dragen, end den paa
denne Tid var, oftere kunde faa Sager at afgjore, der maastee ncrrmere
vedkom den canoniste, end den civile Ret. Lagmanden maatte saaledes
ganste vist besidde nogen Indsigt i den ftrste. Alle disse Omstcen
digheder, der paa den ene Side gjorde det vansteligen at finde duelige
Lagmandssubjecter, hvilke nu virkelig maatte vcrre lcrrdeFolk, gjorde paa
den anden Side Lagmands-Embedet i sin nye Organisation des mere
nsdvendigt, siden ej lcrnger Hver og Gen kunde demme. Dertil udkrce
vedes nu Mcend, som havde gjort Netsvcesenet til Gjenstand for scerstilt
Studium; Lovkyndighed tilstrcrkkelig til at bestyre bommende Gmbeder og
lede Lagrettens Forhandlinger erhvervedes ikke lcrnger ved blot Praris
eller Tradition, som hidtil. Her i Norge tog Culturens og Statsvce
senets Udvikling den samme Netning, som andensteds i Europa, for saa vidt
Netsvcesenet blev for indviklet og omfattende til at Netskyndigheden kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
