- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
504

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

504 Magnus Haakonsspn.
5
saa lcenge det ikte var nojagtigt bestemt, hvor mange Lagstole der skulde
vcrre, ikte godt kunde indlade sig paa engang for alle at fastsette den
nye Lagsokn-Inddeling, og derfor heller gik ud fra den gamle som den
egentlig bestaaende. Desuden, nåar Thingene, efter den nye Forandring,
hadde tabt deres legislatoriste Charakteer, og kun beholdt den judicielle,
var Spsrgsmaalet om deres stsrre eller mindre Antal, eller den
stsrre eller mindre Udstrcckning af deres tilliggende Districter egentlig
noget, som ncrrmest maatte komme an paa Kongens Vilje og Evne
til at besolde et stsrre eller mindre Antal Lagmcrnd efter Ind
byggernes eget Onfle og Vekvemmelighed. Nu var det aabenbart
bekvemmest for disse at have saa mange Lagthing som muligt; derved
sparede man lange Rejser, og kunde desuden flippe med at udrede
ringere Thingfarefce. Det var stor Forfljel for Indbyggerne i
Egdafylke, om de skulde udruste Thingmcrnd lige til Guls, og om
de der havde Sager at forhandle, paa egen Vekostning flulde drage
derhen, eller om de kunde flippe med at sende Thingmcendene, og selv
at drage til Agvaldsnes. Hvor mange Lagthing man saaledes stulde
have, maatte altsaa for en stor Deel vcrre afhcrngigt af Vekvemme
lighed i Forbindelse med det forhaandenvcerende Forraad af duelige
Subjecter til Lagmands-Gmbedet, samt Kongens Vilje og Evne til at
kunne skaffe dem passende Underholdning. Thi endnu var ikke den
saakaldte Lagmands-Told indfsrt, om hvilke vi i det fslgende komme
til at tale, og som fsrst kan siges at have fuldstcrndigt bestemt og afsluttet
Lagmandens Embedsstilling ’). Lagmanden besoldedes endnu kun af Kon
gen med en aarlig Indtcegt af 15 Mkr. Sslv og vi have allerede
seet, hvorledes Kong Haakon Haakonsssn eller maastee endog hans Fa
der paaberaabte sig dette som en Opofrelse fra Kronens Side til Folkets
Bedste, der i samme Forhold ogsaa burde paafljsnnes ved desto stsrre
Villighed til at underkaste sig Lagmcrndenes Dom. Det kan vel heller
ikke betvivles, at denne Betragtning i en vcesentlig Grad maa have bi
draget til at flasse Lagmands-Institutionen Dndest og Indgang hos den store
Masse af Folket, hvis Sjne umuligt kunde vcrre saa opladte til at
stjsnne den Tilvext, Kongemagten derved fik, og som kun fslte sig Kon- >
gen forbunden, fordi han af sine egne Kronindtcegter lsnnede Gmbeds
mcend, der til enhver Tid kunde flasse Bsnderne det Slags Retsaf
10 Drer; i Eidsivaloven, fra nordre Gudbrandsdalen og nordre Østerdalen
6 Drer, fra fendre Gudbrandsdalen og Østerdalen 4 Drer, fra Heinafylke
og Hadafylte 3 Drer, fra Raumafylke 2 Drer.
’) Se Norges gl, Love 111. S. 77.
’) Dette sees af Retterboden af 1308, ssteds, S. 77.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free