Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
1265—74. Lovreform. Lagthing.
Mre ordlydende med hvad der allerede fandtes i Udkastet til den for
andrede norste Lov, og de samme Bestemmelser, saaledes som de findes
mdere og nsjagtigere udfsrte i den nye norste Lovbog as 4274, viser
ellers tydeligt, hvorledes det i Fsrstningen enten ikte har ligget i Pla
nen, eller Kongen endnu ikte har sundet det raadeligt, at tillwgge Lag
manoen saa stor og overvejende Myndighed ved Siden as Lagrettesmwn
dene, som den der ved den endelige Lov blev ham til Deel ’). Der ncrvnes
endnu kun Lagrettesmcendene som de egentlige Dommere, og der tales
intet om deres Incompetence til at forandre Lagmandens Orskurd 2). Lag
manden er her endnu kun ledende og raadgivende. Forst under de paa
ftlgende Raadstagninger og Forhandlinger har altsaa Lagmandsembedet
ftaet den ovenfor stildrede Organisation.
Under disse Omstcendigheder, da Lagmandsembedet i sin nye, ud
videde Skikkelse endnu saa at sige kun var i sin Barndom, og det hel
ler ikke var saa nsje bestemt, hvor mange faste Lagmandsembeder der
skulde vcere, bliver det saa meget mere forklarligt og let begribeligt, hvorfor
der i selve Loven ikte ncevnes noget om nye Thingsteder, men at der
med Undtagelse as Vikens kun er Tale om de gamle, uagtet der paa
den Tid,, da Loven forberedtes, allerede var stere Lagmcrnd end der var
crldre Lagsokn. Den endelige Organisation Heras, som overhoved Iverkscrttel
sen endoH as flere vigtige Bud, der allerede findes optagne i Loven, tilhsrer
vistnok, som det i det fslg?nde stal vises, Gjceringsperioden strax ester Kong
Magnus’s Tid. Man kan ikke egentlig sige at det var denne Lagsoknenes De
ling, der betog Lagthingene deres gamle Vetydning og svoekkede Folkets Inter
esse for dem. De tabte deres Betydning i legislatorist Henseende, det er vist
nok, og de med formelige Trusier ledsagede Bud, hvormeo vi i det fslgende
see Kongerne at tilholde Folket, ej at forsomme Lagthingene viser
ogsaa, at Interessen for disse var tabt i men dette var ikke en Fslge
af Delingen, kun as Maaden, hvorpaa de legislatoriste Anliggender for
handledes, og denne Forhandlingsmaade, det vil sige den blotte Bekrcef
telse as det allerede vedtagne uden Debat, var igjen en Fslge as Gen
hedsprincipet, der saavidt muligt maatte soge at forhindre al Separa
tisme i Lovgivning, ligesom det og maa indwmmes, at Thingenes hele
’) Dette kan man ikke betragte som nogen sceregen Eftergivenhed eller Skaan
somhed mod, Islcenderne, thl i den senere isl. Lovbog af 1280, kaldet lons-
bogen, findes Bestemmelserne om Lagmanden Ord til andet som i Kong
Magnus’s Landslov. Det er aabenbart,.at Lovconceptet, der knyttedes til
den celdre islandsie Lovbog, ikke har haft Vestemmelserne anderledes udftrte,
end de sindes i denne, og at de her ere enslydende optagne fra hlint.
Jfr. f. Gr. larns. Caft. 3, 5, med N. Landslov I. 3, 6, 7, 11.
°) Se N. gl. Love 111. S. 313.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
