- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
508

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

508 Magnus Haakonssgn.
Organisation i legislatorist Henseende nu var sorcrldet, og ej passede til
de Tidsforhold, hvori man paa Magnus’s Tid befandt sig. Dette var
Parlementernes eller Nigsmodernes Tid, hvor Hovdingerne vare Fol
kets selvstrevne Repra-sentanter ligesom Prelaterne Kirkens, men hvortil
dog endnu i Norge stere af de saakaldte bedste eller viseste Mcrnd, der
ikke egentlig Horte til Hovdingeklassen, udvalgtes for de forskjellige
Ggne af Landet, og hvor der formeligt debatteredes om de offentlige An
liggender, saaledes som vi allerede have seet ved det store Nigsmode i
Bergen 1223.
Hvor mange serskilte Lagthing der oprettedes i den ncrrmeste
Generation efter Magnus’s Levetid, vides ikke med Vished. Vi
erfare kun, at Lagsoknenes Antal omsider steeg til tolv, hvorved dog
er at merke, at en as disse var Steigarthingets, for Haalogaland, og
en anden for lemteland, hvilke tvende tidligere ikke strengt tåget kunne
siges at vcrre stilte fra Frostathinget. Hertil kommer og, at alle
nde ved den Reform af Bjarkoretten eller Vylovene, der ogsaa
styldes Kong Magnus, og som vi nedenfor komme til at omtale,
fik de fire fornemste Byer, Nidaros, Vergen, Oslo og Tunsberg, egne
Lagthing, og saavel Oslo som Tunsberg egne Lagmcrnd, der tillige fik
lurisdiction over Landdistrikterne, him over Follo, denne over Vestfold.
De nye Lagsokn, som kjendes, vare Agvaldsnes Lagsokn, der indbefattede den
sydlige Deel af Gulathingslagen, for saa vidt7tte allerede strax et eget
Lagthing oprettedes paa Nidarnes (Nedenes) for Agder; Skiduthings
Lagsokn, der indbefattede Grenafylke; Oplandenes Lagsokn, (nordre
Deel af Gidsivalagen), Gidsvolds eller det egentlige Gidsivatbings Lag
sokn (den sondre Teel af Oplandene), Vorgarthings Lagsokn, og det
egentlige Vikens, eller Nanafylkes Lagsokn. Der er, som oven berort, al
Rimelighrd for, at den her flildrede Tingenes Orden allerede var i fuld
Gang ikke lcrnge efter Kong Magnus’s Dod ’).
I Ledings-Prcrstationen gjorde Kong Magnus ved de nye Bestem
melser, der indfsrtes i Utfarebaalken, eir tidsmessig og gjennemgribende
Forandring, idet den, fra at vcrre reent personlig, som hidtil, nu blev
reel. Forhen rettede den sig nemlig efter Manotal, og dens Storrelse
bestemtes hvert Aar paa Mandtalsthing.’ nu, heed det i Loven, skulde
den bestemmes efter levned (Ligning), hvilken levned skulde rette sig
efter Jordegods og Formue, hvorved endog, for saa vidt man var
Kjobstedsboer, Lejeindt<egt af Gaarde og Handelsfortjeneste skulde komme
’) Se Noten til Chr. d. 4des Norffe Lovbog, udg. af Hallager og Brandt,
Thingfarebaalk 21.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free