Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Magnus Haakonsftn.
Allende lamge fvr havde man i hele Gulathingslagen brugt Bencrvnel
sen „Maanadarmat", d. e. den Qvantitet as Smvr, der ifvlge Utfare
baalken skulde udredes til enhver Hamle (Aarebaand) i en Maaned, og
som paa det ncermeste svarede til en Lsd Smor, til Eenheden ved Lano
styldsberegning, saaledes at en Gaard sagdes at udgjsre saa og saa mange
Maanadarmaters Vool: dette kunde ved fsrste Ojekass synes at antyde
Ledingens, ikke Landstyldens Storrelse, dersom man ej vidste, at Ledin
gen tun var personlig indtil Kong Magnus’s Lovreform. Ide
svrige Lagsokn brugte man heller ikke denne Maade at angive Ma
trikulskylden i Frostathingslagen regnedes deels efter Marke
bool, Sresbool m. m. deels ester „Spanslejer", deels ester „Vetter", paa
Oplandene deels ester Markebool, Oresbool m. m. deels ester Saald og
HeMder (halve Saald) samt Span Smsr, i Viken ester Markebool med
Underafdelinger. Man kan saaledes for det meste as den blotte Angi
velse as en Gaaros Matrikulstyld i crldre Breve see, om denne er belig
gende i Gulathingslagen eller ej. Hvorledes man nu ved virkelige Ud
bud i Krigstilfoelde bar sig ad med at bestemme Antallet af de Folk,
der skulde stilles, siges ej udtrykkeligt; men det forstod sig as sig
selv, at dette nu rettede sig ester Naturalprcrstationernes Stvrrelse, i
Stedet for at disse tidligere rettede sig ester Personernes Antal, og da
Naturalprcestationerne igjen rettede sig vcrsentligst efter lordegodsets Stsr
relse, maatte det snart komme dertil, at samtlige Gaarde i enhver Skib
rede inddeeltes i mindre Grupperetter Grannlag, as hvilke hvert stillede og
udrustede sin Mand. Denne Inddeling blev endog meget gamgse i hele den
sydsstlige Deel as Viken, hvor man nu seer at enhver Skibrede bestod as
visse saakaldte Lider og enhver Lide as visse Gaarde, medens tidli
gere en Lide, d. e. hvad der stillede een Mand (Lidsmand) i Leding,
alene kan have betegnet en vis Deel as Folketallet. Om denne Bencev
nelse eller Inddeling end ikke var brugelig i de andre Egne as Landet,
maatte den dog factist vcrre til. I Oplandene og de svrige fra Sven
’) I Dip!. Nnrv. 1. No. 95 findes vel Gaarden Throndthveit sydligt i Nisse
dal i Thelemarken ansat til Skyld efter Maanadarmater, men dette er allerede
paa Grcendsen af Agder, ved et til Agder ftrende Vasdrag, og blandt en
Befolkning, der, efter Stedsnavnenes Form at demme, var eens med den i
Agder: dette forklarer saaledes Anvendelsen af den ellers ikke i Thelemarken
brugelige Beregningsmaade af Skylden. I Thelemarken sinder man derimod
stundom en Vikumat (Ugemadportion) brugt til Skyldberegning; men her
kan man ej have haft Ledingen for Oje.
’) Om Lider og Lidegjeld er der allerede ovenfor talt 111. S. 308, 374. Den
omstcrndeligste Vesied omLide-Inddelingen faar man af to Breve af 15de og
17de Marts 1344, hvor Liderne i Skjcebergs og Idde Skibreder opregnes, og
hvor man seer, at Skjcebergs Skibr. indbefattede 43 Lider (Thorps, Hafs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
