- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
509

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

509
1265—74. Lovrefonnen. Leding.
med i Beregningen ’). Forandringen var tidsmessig, fordi, som det
allerede ovenfor er viist, Ledingen stlv forlengst var gaaet over til at
vere en regelmessig Skat, idet virkelige Ledingstropper nu kun sjelden op
bsdes, da de ej lenger svarede til Tidens Fordringer, og spillede en daarlig
Rolle ved Siden af de Mede Huustropperi Kongerne fandt derfor bedst
sin Regning ved at benytte disse og lade sine Ombudsmend oppebåre
hvert Aar kun de til Udrustning af halv Ålmenning forestrevne Udredfler
in nntur« som en Skatte-Afgift. Men da alle de eldre Bestemmelser 2)
om denne Sag vare affattede med stadigt Hensyn til Prestationens per
sonlige Natur, var det saaledes nsdvendigt, ganste, og i Bund og Grund,
at forandre dem, hvilket altsaa stede paa den oven nevnte Maade. Dette
hindrede itte at de Bestemmelser, der gjaldt for Skives Opbyggelse,
Mligeholdelse og Udrustning i Skibrederne lige fuldt kunde blive staaende,
for det Tilfelde, at personlig Leding virkelig blev men Led
ingens Charakter as Skat var nu bleven det vesentlige, hvilket og
saa bedst stes deraf, at Utfarebaalkens fsrste Capitel udtrykkelig indehol
der den Bestemmelse, at hvor Leding udredes, stal Kongen itte vere be
rettiget til at paalegge nogen almindelig Told (d. e. Skat), Gåver,
Veitsler, Hestefoder eller Vedhugster Her treder Ledingen ganste i
Rette med almindelige Skatter. Gn Tilnermelse til dette Princip inde
holdes unegteligt, som vi allerede ovenfor have paapeget, i den tidligere
Bestemmelse om Audner eller Hdegaarde, vedtagen paa Frostathing enten ved
Kong Haakon Haakonsssns eller Kong Haakon Sverresssns Foranstaltning,
at den, der har en Audn, hvor han baade kan saa og flåa, er pligtig at
udrede Leding, thi uagtet Prestationen fremdeles beregnes ester Mandtal,
udredes den dog med Hensyn til den nye Gaard I Magnus’s
Landslov bestemtes det udtrykkeligt, at nåar en Plads opryddedes i Ål
menning, skulde Nydningsmanden nyde den i tre Aar frit for al Leding og
Landskyld. Dette synes at vise, at Ledingen og Landstylden, hvad der ogsaa
iog fyr sig er rimeligt, overalt stode i det samme Forhold til hinandrn,
saa at man, nåar man hendte den ene, kunde regne sig til den anden.
’) Nyere Ldsl. 111. Cap. 6, 7.
") Se ovenfor 111. S. 1058.
’) Nyere Landsl. 111. Cap. B—l4.
«) Ligeledes stes Vestemmelsen om Redeffyds for Kongen, der aller ftrst op
ftrt blanbt de celdste Artikler i Indl. til den crldre Frostathingslov Cap. 19,
’og maasiee hidrorer fta Kong Haakon Sverresstn, at vcere indstrt i Utfarebaal
ken Cap. 15 som det mest passende Sted. Saa og indtager den saalaldte
Thegnskylda (Undersaatternes Lydigheds- og Skatte-Pligter) samme Plads
i den nyere isl. Lov, som Udfarebaallen i den norske.
2) Se ovenfor S. 115, 116.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free