Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Magnus Haakonsftn.
relse var, som man ster, at faa en lignende Fuldmagt af Frostathings
mamdene, som den, han allerede havde faaet af Gulathingsmcendene og
Gidsivathingsmcrndene til at forbedre Loven; men, fortcrlles der, han fik
tun denne Fuldmagt med Hensyn til alt hvad der hsrte til det Verds
lige, og Kongedsmmet. Erkebiskop Jon har saaledes uden al Tvivl
fremsat en Protest med Hensyn til Kirkeretten. Han maa nu have hast
tilstrekkelig Lejlighed til at gjsre sig bchendt med de allerede udarbejdede
Udkast til den forbedrede Christenret for Gulathingslagen og Viken,
hvilke han, som vi have viist, umuligt kunde finde fuldstcendige og til
fredsstillende; derhos maatte han ogsaa fm Principets Side have haft
meget at indvende imod at Kongen eller den verdslige Magt tiltog sig
paa egen Haand, Gejstligheden uadfpurgt, at reformere Kirkeloven. Fra
det Standpunkt, Kirken nu indtog, maatte den fordre, ej alene at Chri
stenrettens Reform udelukkende overlodes til den, som den verdslige Myn
dighed uvedkommende, men ogsaa, og det ifolge de udtryttelige Ord i Pave
CoelrstinsPrivilegie-Bulleafll94, hvorom mere nedenfor (S. 528), at dens
Reprcrstntanter bleve tagne paa Raad ved Neformen af den verdslige Ret, for
ogsaa her at varetage dens Interesser, og overholde en vis Genhed i den Aand,
der gik gjennem det Hele. Nimeligt er det, at Grkebistoppen allerede under sit
Ophold i Rom har meddeelt Paven selv og dem, der havde mest at sige
ved Curien, hvilket vigtigt Foretagende der nu var paa Bane i Norge,
og at han har faaet fuldstcrndig Instruction om, hvorledes han i den
Anledning skulde optrwde. Og lon optraadte, som vi ville ste, med
messe. Der er ilke Tale om noget almindeligt Rigsmode, og jeg kan derfor
ikle vcere enig med Keyser i den Antagelse, der fremscrttes i den N. Kirkes
Hist. 11. S. 10, at de nye Bestemmelser om Kongearveftlge og Kongevalg
her siulde have vccret bekrcrftede. Thi den paaberaabte Omstcendighed, at et
Hdskr. af Frostathingsloven ytrer om den nye Kongearv, at den blev vedta
gen paa Frostathing med Raad og Samtykke af lon Erkebiskop, de evrige
Lydbiffopper, Lendermcend og Llrrde, Stallarer, Lagmcend og allehaandgangne
Mcend, som da vare tilstede paa Frostathing, har Me stort at betyde, nåar
man tåger Hensyn til, at de bedste Haandsirifter i Gulathingslagen indeholde
ganske det samme, kun saaledes at der staar „Gulathing" i Stedet for fro
stathing". Men da nu dette lcengere Tillceg kun findes i hine to Co
dices, medens de evrige kun i Korthed melde, at Vestemmelsen blev vedtagen
paa N. N. Thing, og et overvejende Antal, endog de bedste Codices af Fro
stathingslagen selv, her ncevne „Gulathing", kan der ilke va’re nogen Tvivl
om, at det Rigsmode, hvortil her sigtes, og hvor den nye Kongearvelov blev
vedtagen, holdtes i Bergen eller i Gulathingets Ncerhed. Der er ogsaa en
Omstcendighed, der viser at Kongearven fprst vedtoges ester 1271, nemlig den,
at Kong Magnus’s Islandffe Lov, der i den Skikkelse, hvori vi have den, maa
vcere yngre end 1271, da den anden Gang sendtes til Island for at vedta
ges, indeholder Kongearven i sin gamle Skikkelse, saaledes som den vedto
ges paa Rigsmedet 1260. Mere herom nedenfor S. 538, hvor det vises, at
Kongearven tilhprer. Medet i 1273.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
