Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519
4265—4274. Lovreformen i Norge.
stor Myndighed og Kraft, idet han klogeligt endog stillede sineFordrin
ger langt videre, end hvad han med mindste Skin af Nimelighed kunne
vente at opnaa, aabenbart for at have noget, som han kunde lade sig
afprutte, og derfor vcrre sikrere paa at beholde, hvad der var det vcrsentligste.
Paa Frostathinget 1269 fik Kongen derfor, som sagt, kun Fuld
magt til at omdanne den verdslige Lovgivning, hvorhos det allerede nu
blev vedtaget, at Frostathing herefter stulde aabnes Botolfsmessedag, ej,
ligesom fsr, henimod Hosten. Hvorvidt allerede ved denne Sammen
komst mellem Kongen og Grkebistoppen den nye Forandring i Ledings-
Gdelsen kom paa Bane, vides ikke. Sandsynligviis var den endnu ikke
kommen i Stand, eller indfsrt i Lovbogen, thi i et Diplom, der udste
dedes endeel Aar senere, strax ester Kongens Dsd, fortcrlles der, at al
drig saa snart havde Grkebistoppen erfaret, at hiin Forandring var op
tagen i Lovbogen, fsrend han gjorde Indvendinger derimod hos Kong
Magnus, der med sin sedvanlige Sagtmodighed stal have svaret! „Sy
nes I bedre om at Alt er som fsr, da kan det gjerne vcrre saa", og
hertil svarede da igjen Grkebistoppen.’ „vi ville Me have nogen anden
Maadc at beståtte Kirkegodset, Gejstlige eller Kirkens Folk, end den,
der har vceret brugelig fra gammel Tid" ’). Dette synes at vise, at
Forandringen ej kan vcrre bleven indtagen i Lovbogen, fsrend lon var
kommen tilbage som Erkebistop, altfaa efter Begyndelsen af Aaret 1269,
og da nu denne Forandring netop vedkommer de kongelige Nettigheder,
hvilke Kongen ikke fik Frostathingsmccndenes Fuldmagt til at forandre,
forend paa det nys omtalte Thing 1269, er det altsaa rimeligt at hine Artikler
fsrst efter den Tid ere blevne endeligt affattede og indfsrte paa sit Sted
i Lovbogen. Heraf folger da, at hiin Samtale mellem Kongen og Gr
kebistoppen forst tilhsrer en senere Tid.
Overhoved maa man antage, at Lovrevisions-Arbejdet nu fsrst be
gyndte med ret Kraft, og gik hurtigi fra Haanden, da det Kongen afFro
stathingsmcendene meddeelte Samtykke omsider havde gjort den Fuldmagt,
han maatte vcrre i Vesiddelse af, aldeles fuldstcrndig for hele den verds
lige Lovs Vedkommende. Sandsynligviis havde han hidtil mest bestjef
tiget sig med Ghristenretternes Nevision, hvorafFrugten var de to oven
ncevnte Christenretter eller Udkast til Ghristenretter for Gulathinget og
Viken, men Erkebiskop lons Protest stcmdsede alt videre Arbejde her
med, og desto mere udeelt Opmerksomhed kunde han anvende paa den
verdslige Ret.
Derimod lagde Erkebiskop lon allerede ved denne Tid og netop un
der denne Sammenkomst med Kongen fsrste Haand paa den Reform af
’) Hipi. Norv. 111. No. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
