Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
521
1265—1274. Lovreform i Norge. Rlgsmsde 1271.
men i den crldre Nevision af Frostathings-Ghristenretten findes det
dog ikke, og man niaa saaledes formode, at det ikte er sat igjennem med
nogen Kraft, forend ved Grkebistop lons Tecret.
I ’den ncrrmeste Tid ester dette Mode paa Frostathing, Slutnin
gen as 1269 og hele 1270, synes Arbrjdet med Lovrevisjonen at have
gaaet rastt fra Haanden, da man i det folgende Aar, 1271, var saa
langt fremssreden, at Kongen da kunde sammenkalde et almindeligt Rigs
mode i Bergen, for allerede forelsbigt at saa en Ma-ngde serdeles
vigtige og indgribrnde Artikler vedtagne. Disse Artikler ere de for om
talte, der is<rr vedkomme Mandhelgen, og den radicale Forandring i
Vodssystemet, hvorved aldeles ophorte. Sandsynligviis
holdtes Modet, ligesom tidligere og senere Moder as samme Slags,
samtidigt med alle umiddelbart efter Gulathing, saaledes at Bestemmel
ser ved samme Lejlighed kunde blive lovtagne paa dette. For Nesten
vide vi desvcrrre altfor lidet om dette merkelige Mode. Alt, hvad der
verettes derom, indstrcenker sig til den magre Notits i de islandske An
nalerl), at Kong Magnus i hiint Aar „doldt et Thing i Vergen med
Grkebistop lon, hvor mange Ma-nd vare tilstede", samt af den Maade,
hvorpaa de nys ncrvnte Forandringer i Mandhelge-Baalken betegnes i
selve Loven, nemlig som „Netterboder og scrregne Vestemmelser seinka
mal), vedtagne for hele Norge efter Kong Magnus’s Foranstaltning og
Forordning, med Tilsyn og Understottelse af Grkebistop lon og de ov
rige Bistopper, Lendernmnd, lcrrde Mcrnd, Stallarerne, Lagmcrndene
og de forstandigste Mcrnd fra alle Tele af Niget" Disse Vestem
melser lcrre vi i deres oprindelige Orden bedst at kjende af den islandske
Lovbog, hvori de findes optagne, og som endnu samme Aar, saaledes
som det i det folgende vil sees, anden Gang blev sendt til Island?).
Ved den senere Nedaction af den almindelige norske Landslov sees de at
have undergaaet adstillige Forandringer, mere dog i Formen og Orde
nen end i Materien Den forste af disse Artikler er den vigtigste af
’) Isl Annaler, ved 1271; Udgciven af 1847 S. 140.
°) larns. Cap. 42, jvfr. Magnus’s nye Landsl. IV. 12, fornemmelig Note 15
i Varianterne.
’) Se forelebigt Nnnalerne, ved 1271, og Arne Biskops Saga Cap. 9.
’) Det forstaar sig, at Artiklerne i larnsida ogsaa ere lempede for Island, saa
ledes at f. Er. stundom „Landstyreren" (d. e. Statholderen) ncevnes hvor den
norste Lov har «Kongen", fordi Statholderen maatte handle i Kongens Navn
ligeledes undgaaes Bena’vnelsen „Sysselmand", der endnu ej var indfgrt paa
Island, men i dets Sted „Kongens Ombudsmand", eller „Valdsmanden";
men i alt andet sees det tydeligt, at larnsida har disse Artikler saaledes som
de aller ferst vare redigerede, i det mindste i den samme Orden. Her felger Artiklen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
