Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 Magnus Haakonssen.
Kirkeloven, som han agtede at bringe i Stand. Kort ftr disse For
handlinger paa Frostathing, der, ester hvad det tidligere er viist, i den
Tid maa have vceret afholdt i de forste Dage as August Maaned, havde han
nemlig indviet den ivrige Arne Thorlaksssn (30te Juni), om hvilken vi i det
folgende ville komme til at tale ncermere, til Biskop i Skaalholt, og ved
hans Afrejse, d. 15de Juli, medgivet ham et Brev til Islands Indbyggere,
hvori disse fem Punkter paabsdes! 9) at Alle skulde kncrfalde n-ed oprakte
Hcrnder, nåar vor Herres Kjod og Blod blev oplsftet i Messen, Mvel som
nåar det blev baaret til Syge; d) at ingen maatte feste en Mo eller Kone
til Ggtestab forend efter tre Gange forudgaaet Lysning i Kirke; c) at
Mcrnd, der holdt Friller, ikke maatte stedes til Marens Sakramente om
Paaske, uden at de enten giftede sig med dem eller ganske stilles ved
dem; cl) at alle Kirker med Gods og Tiende skulde gives i Biskoppens
Vold, og e) at ingen maatte udleje dodt Gods paa Nente’). Den
tredie og fjerde as disse Artikler, iscer den sidste, sigtede mrre til Island
end til Norge, og har derfor maastee ikke vceret bekjendtgjorte her, men
den fsrste, der vedkommer Ritualet, og den anden og tredie, der lige
frem tilhore Christenretten, have sikkerlig vceret paabudte i Norge strax
efter Erkebiskop lons Tiltrcrdelse, og i alle Fald vceret forkyndte paa
det nys omtalte Frostathing. De to sidste ere ogsaa begge optagne i den
Christenret, som Erkebistop Jon siden fuldstcrndigt lod udarbejde, saa at
de altsaa paa en vis Maade kunne ansees at danne Begyndelsen til hans
Arbejde med denne. Det er ikke sandsynligt, at de skulde have vceret
forkyndte paa Island tidligere end i Norge. Hvad Budet om Egtestabs
tillysning angaar, da har det vel, som forestrevet paa Lateranmodet
1216 2), allerede oftere vceret indskcrrpet i Norge, iscer af den driftige
Erkebistop Sigurd, og Kong Magnus havde optaget det i sit Udkast til
en ny Christenret; men formeligt indfort i nogen gjeldende Ehristenrets-
Codex var det endnu ikke blevet. Aager havde allerede vceret strengt
forbudet paa Lateranmsdet og Adgang til Guds Bord saavel
som Vegravelse i indviet Jord allerede her negtet aabrnbare Aagerkarle,
uden at dette dog synes at have haft synderlig Virkning i Norge; det
forste Degn hertil er den for omtalte Bestemmrlse i Kong Magnus’s
Udkast, hvorved Aagerkarle negtedes Vegravelse ved Kirker; men Forbu
det selv er ikke engang der udtrytteligt udtalt; man kan vel ikke tvivle
paa, at de tidligere Grkebistopper fra Tid til anden have erindret derom,
’) Arne Blssops Saga Cap. 5.
2) Se ovenfor 111. S. 619.
’) cono. 1179 Caft. 25. Ivft. veerelum IN). V. lit. 19
Onp. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
