Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
523
1265—1274. Lovreformen t Norge.
trytteligt paalagt enhver, der fik Misdcrderen fat, at bringe ham bunden
til Sysselmanden, der strax skulde fore ham til Thinget, og lade Von
derne dsmme ham efter Loven, hvorefter Sysselmanden igjen skulde lade
ham afstraffe. Den Forandring, dette indeholdt i den hidtil bestaaende
Net, var det vel, som foranledigede den udtrykkelige Bemerkning tilfojet,
„at ingen kunde gjore dette (lade en Forbryder afstraffe) uden selv at
gjore sig skyldig i en Synd, undtagen den Dommer, som Kongen der
til har indsat, thi da er det Loven selv, som refser, itte han, der tun
gjor sin Skyldighed efter Loven; de andre (Private eller dertil überet
tigede) gjore det med Hevnfolelse og Avind, hvorfor det ofte hcrnder, at
de forst lide Mandstaden, og desuagtet siden maa underkaste sig haard
Skrift, betale svcrre Voder, ligge lcenge i Utlegd, eller tide anden haard
Straf, medens den Skade, de have lidt, dog er den samme som for.
Straffen for Selvtcrgt fastsattes til Utlegd, indtil Kongen efter de ncer
mere Omstcendigheder maatte bestemme anderledes, „forsaavidt der nemlig
kunde vcere nogen trcengendeNodvendighedsgrund, der hindrede Vedkommende
iat afvente Sysselmandens Mellemkomst". Da der efter den nye, ved
disse Lovbud indforte, Orden blev langt hyppigere Brug for de af Sys
selmccndene paa Thinget opncrvnte saakaldte Domme end forhen, og Bon
derne saaledes oftere end hidtil maatte vente at blive opncrvnte, for at
underssge de ncermere Omstcendigheder ved et Drab eller en Legemsfor
brydelse, og efter disse at tilkjende Forbryderen den vedbsrlige Straf,
enten Dsden eller Lemmers Tab, ansaaes det nsdvendigt, i et eget Ca
pitel alvorligt at foreholde dem det store Ansvar, der hvilede paa dem.
Man gjenkjender i den her anvendte Stiil ganske det samme Slags Fore
drag, som er egent for enkelte Tele af „Kongespejlet", ligeledes er To
nen og for en stor Deel den samme som i Erkebiskop Jons Christenret,
og det er derfor itte usandsynligt at han kan have haft nogen Deel med
i Affattelsen af dette Capitel, siden det nu engang udtrytteligt siges, at
han havde Tilsyn med og hjalp til ved disse Artiklers Istandbringelse.
Det bestemtes udtrytteligt, at dette Advarselscapitel skulde oplceses saa
vidt muligt hver Gang der skulde dommes om store Sager, derfor sinder
man det ogsaa stundom afstrevet for sig selv, ligesom man nu til Dags
stundom sinder Forklaringen over Vidners Ged scerstilt aftrykt for at
haves ved Haanden paa Thingene’).
Fremdeles folger en Artikel om hvorledes der stal forholdes nåar
saadanne Fruentimmer bestjemmedes, hvis Frcender itte vilde tåge sig
l) I den Coder, der indeholder baade Graagaas og Jamsida, er det saaledes
indfmt for sig selv foran den ferste og tun Vegyndelsen af Ordene indtagne
paa sit Sted i den sidste, se larns. Cap. 48. N. gl. Lov, S. 275.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
