Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524 Magnus Haatonsftn.
af dem, samt endelig en temmelig vigtig Artikel, om de saakaldte lev
neder-Gede, der tidligere stulde gaa forud for Trygdekjob eller gjensidig
Tilsigelse as Trygd ved alle Forligsmaal ester Drabssagcr’). De kald
tes levneder-Gede fordi de indeholdt en levning eller Sammenligning
mellem Drabsmanden og den Drcrbte, og dette gav Anledning til megen
Misbrug, eller, som Kongen udtrytter sig i Urtiklen derom, at de havde
mere vcrret foranstaltede med Overmod og til Uskjel, end med Lov oq Ret.
Nu bleve de aldeles afstaffede, og ingen andre Gedrr tilladte, end de
sedvanlige Negtelses- og Sigtelsrs-Eeder. Dog gjordes ved de forste
ogsaa den Forbedring at i Stedet for at de tidligere dog tun, som det
lader, ved Misbrug vare udartede dertil at alle Medeedsmcrnd stulde
gjentage Partens egne Ord, blev det nu bestemt, at alene Parten selv
skulde sverge fuld og ligefrem Venegtelses-Ged, de andre skulde kun
sande hans Sed, med den Forsikring, at de intet sandere vidste
Til disse Artikler indstrcrnkede sig de Forandringer i den saakaldte
Mannhelge, eller Bolken om Drav og Legemsforncrrmelser, der vedto
ges paa Modet i Bergen 1274. Ved de andre Bestemmelstr i Mann
helgen, om Viglysing, Orvarthing, m. m. havde man aabenbart endnu
intet faaet gjort, thi de findes i den Lovbog, som endnu samme Aar
sendtes til Island, uforandret optagne fra den crldre Frostathingslov
I den nyere Landslov findes de, med Bibeholo af det Vcrsentlige, dog
betydeligt omredigerede, men denne Bearbejdelse maa have sunde/ Sted
ester Modet i Bergen, ellers vilde itte den crldre Nedaction have vcrret
optagen i den islandske Lov. Ten indstrcrnker sig dog kun til en bedre
Ordning af Materien, og til de Forandringer som de nye vedtagne Ho
vedartikler gjorde uomstcrndeligt nodvendige. Derfor har man vel itte
engang anseet det nsdvendigt at underkaste dem nogen scrrstilt Granstning
paa et Nigsmode. Dette Horte til den Deel af den nye Lovbog, om
hvilkendet ved dens Slutning udtrytteligt Heder, at, efter at de egent
lige Netterboder vare vedtagne, lod Kong Magnus af alle Landets Bo
ger sammenscrtte hvad han fandt tjenligst Dette betragtedes altsaa
som horende til den allerede gjeldende Lovgivning og derfor heller itte
’) Se den gl. Bjarko-Ret, Cap. 32, N. gl. L. I. S. 310.
’) larns. Cap. 49, jvfr Magnus’s Landslov IV. 26.
’) De ere saa uforandret optagne, endcg med Bibeholdelse af Artillernes Or
den, at man endog efter larnsida for en Deel kan udfylde en Lacune, der
her indfalder i Frostathingsloven, Se Frostathingsl. V. 22-40, sammenholdt
med larns. Cap. 37-41, jvfr. Note (5) i N. gl. Love I. S. 181, oq Suft-
Plem. til Iste V. i N. gl. L. 11. S. 505, 506.
’) Nyere Landsl. X; 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
