Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 Magnus Haakonsftn.
lerede lamge paatamkte Reform. Den Deel af Loven, der handter om
denne Materie, eller Utfarebaalken, giver ingen Oplysninger herom, thi
den indeholder, som det nrdenfor ncrrmere stal omtales, kun en alminde
lig, overfladist Vestemmelse, at Ledingen stal bestemmes ester Formue og
Jordegods, uden at give nogen nsjagtig Regel for Beregningen, og viser sig
i det Hele tåget at vcrre ufuldftamdig, aabenbart fordi dette Sporgsmaal
ej var bragt paa det Rene, da man fandt det nsdvendigt at lade Loven vedtage.
Men netop af den Grund bliver det sandsynligt, at den nye Utfarebaalk alle
nde i 1271 dog har vwret saa vidt udarbejdet, som vi nu kjende den, thi
dertil skulde der ikke meget; ja at der maastee endog allende har vceret ind
fort i Udkastet noget om Veregningsmaaden, som vi nu isse lcrnger have,
maastee fordi lon, ved at indlcegge Modforestillinger hos Kongen, har
faaet ham til at stille denne Materie i Bero indtil Kirken og Gejstligheden
ved swregne Overeenskomster var sikkret mod, hvad ansaafor
hvorpaa Fellig stiftes mellem Egtefolk, lyder i en Gruppe af Codices ander
ledes end ien anden. De ffeste have den Redaction, som findes i Terten, efter
6nll. l»nl,ml,ssn. 60 <zv. Men en Eidsivathings-Eoder, og tvende for Borgar
tinget, have i dets Sted et Stytte, der Paa det ncermeste stemmer med de
oven anforte Capitler af larnsida og Christenrets-Udkastet, hvilke begge ere
ligelydende, og igjen ere tagne fra Gulathingsloven, Cap. 52—54, dog med
enkelte smaa Forandringer. Til den Redaction, der findes i Terten, og som
ogsaa findes paa det tilsvarende Sted af Vyloven, kan der ikke paavises no
gen celdre Kilde; den er saaledes rimeligviis ny. Hermed synes det da at
have gaaet saaledes til, at man forst har redigeret Capitlet saaledes som det
findes i hine tre Eodices, nemlig efter Christenrets-Udkastet, dog med nogle
faa Forandringer (f. Er at der i Vegyndelsen efter „Nu faar Mand en Mo",
indssydes „eller barnlos Enke", m, m), men at man siden har ombyttet denne
Redaction med den i de fleste Haandssr, sorekommende, vistnof gansie fra nyt
af conciperede; hvilket ogsaa bestyrkes deraf, at den findes optagen i Vyloven,
der vel maa antages at mdeholde den seneste Redaction. En enkelt Eoder af
Gidsivathingsbogen har bande denne, og noget lcengere nede den celdre Redac
tion. Et enkelt Stykke i samme Eavitel („en el m«>!« til Enden), der er
tåget af Frostathingsloven, forekommer i de allerfleste Haandsirifter, saa og
af Vyloven, i en noget forkortet Form, medens Hovedcoder har den I<rn
gere, der paa det ncermere stemmer med Fr L. X. 9. Ogsaa her er der
nogle faa Codices, som have begge Redactioner. Hertil kommer nu og, at
Ordenen, hvori Capitlerne forekommer, er saa forskjellig, hvilket man let vil
overbevise sig om ved at betragte Noten desangaaende i N. gl. Love ,1. S. 73.
Det hele er vel gaaet til saaledes, at man i sin Famlen efter det Rette har
gjort Forandringer i Mellemtiden fra Lovens endelige Vedtagelse paa eet
Thing, og dens Fremlcrggelse paa det andet. Den celdre Redaction, efter
Ehristenrets-Udkastet, har vistnof tilhort den egentlige Gulathingsbog, der
som det nedenfor skal omtales, synes at have vcrret vedtagen allerede i’1273,’
i storste Hast, saa at man vel ikke fik udarbejdet alt saa godt som man on
fiede, og derfor senere, forend Loven formeligt vedtoges paa de andre Thinq
maatte gjore nogle Forandringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
