Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
527
1265—1274. Lovreformen i Norge.
Overlast. Her paa dette Nigsmsde har altsaa rimeligviis him Sam
tale mellem Kongen og Erkebiskoppen sundet Sted angaaende den nye
Bestatningsmaade, som vi i det foregaaende have meddeelt.
Gn anden Teel as Loven, vedkommende Kongedsmmet eller Kongens
Mgtfuldkommenhed, der ogsaa maa have v<eret fcerdig i 1271, men
mod hvis Antagelse Erkebistop lon paa Kirkens Vegne maa have ind
lagt en midlertidig Protest, var upaatvivleligt Thingfarebaalken med dens
Udvidelse as Lagmcendenes og Sysselmcrndenes Gmbedsmyndighed. Thi
ogsaa den greb, som vi allerede have antydet, paa mange Maader
ind i hvad man kaldte Kirkens Friheder. Hidtil, da Lagmanden kun
havde til for at stifte Net mellem Smaafolk, medens alle Domme i
civile Sager, ligesom de criminelle, fcrldtes as Thingmcendene uden Lag
mandens Mellemkomst, kunde man uden synderlig Vanfielighed forebygge
Anstsd mod den almindeligt gjeldende, og scrrstilt ved Pave Coelestins
Privelegier af 1194 indstjerpede Regel’), at ingen Gejstlig maatte un
derkaste sig verdslige Domstole i de Tilfcrlde, som den canoniste Net for
bod, hvortil ogsaa de Ssgsmaal hsrte, der rejstes af Lcrgmcend mod
Gejstlige, og om de end kun vedkom verdslige Anliggender Vel paa
byde ikte vore crldre Love nogen scrregne kirkelige Domstole, og Lovbe
stemmelserne selv gaa aabenbart ud fra, at Gjendomsspsrgsmaal, hvad
enten de vedkom Kirken eller ej, skulde behandles ved de almindelige Dom
stole; men ved Lagtbingene skulde ifolge de udtrykkelige Lovbud visse
Prester vcrre tilstede, ligesom det var forestrevet, at Bistopperne skulde vcere
der; den Vestyrelse af Lagthinget, der ved den nye Lov tillagdes Lag
manden, synes tidligere at have udfsrt af Stedets Prest! saaledes
havde man v.et altid Adgang til, ved Sager, der regnedes for Gejstlig
heden eller Kirken vedkommende, at faa opncevnt Gejstlige til Dominere,
eller overhoved at mage, det saaledes, at den saakaldte verdslige Arms
Indblanding ej blev altfor skarpt fremtrcrdende Vi have ogsaa seet,
!) Se ovenf. 111. S. 274.
’) Det bedste Vegreb om, hvad der regnedes til de undtagne Sager, faar man
ved at siimmenholde Cardinal Villjams Brev af 15de Aug. 1247 (se ovf.
S. 38) med de senere mellem Kongen og Erkebiskoppen stillede Overeenskom
ster, hvor Sagerne selv udtryfkeligt opregnes. Her ncevnes aller ferst Sa
ger, der angik Gejstlige, hvad enten de tvistede mellem sig seiv lndbyrdes,
eller sagftgtes af Lcegmcend.
’) De celdre Christenretter byde udtrykkeligt, at Bistopperne skulde tndsinde sig
paa Thingene, ligeledes sees det af Gill. Lov Cap. 3, at Biffoppen stulde op
ncevne Messeprester til at komme der. Hensigten hermed kan neppe have vcr
ret nogen anden, end at de stulde fungere som Ncevnings- og Lagrettesmcend
i kirkelige Sager. Ncermere Oplysning findes i Keysers n. Kirkehistorie
I. S. 210, 460.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
