Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 Magnus Haafonsftn.
hvorledes Cardinal Villjam i sit merkelige Brev af 16de August 1247
bevidnede, „at han fandt Norges NigesKirke i fuldkommen og uantastet
Frihed med Hensyn til lurisdictionen i alle gejstlige Sager, samt over
alle Gejstlige, hvad enten der rejstes Ssgsmaal mod dem i gejstligt eller
verdsligt Henseende". Var dette end ikke den rene Sandhed ester Lo
vens Bogstav, saa var det dog vistnok den factiske Tilstand ’). Men en
anden Sag var det, nåar Lagmanden blev Enedommer, og enhver
civil Netsact, i det mindste i forste Instans, skulde afgjsres af ham
uden at det med et eneste Ord var omtalt, hvorledes det skulde forhol
des, nåar saadanne Trcrtter verserede mellem Gejstlige og Verdslige eller
mellem Gejstlige indbyrdes. Thi da vilde man ofte komme i det Til
falde, at Sager, som netop henhsrte under den i hiin Artikel undtagne
Klasse, maatte paadommes af den alene af Kongen indsatte, verdslige
Tommer, ligesom ogsaa den, der skulde paasee Tommen overholdt og i
Gjenstridighedstilfcrlde krcrve Ncdkommende til Nette, var den anden kon
gelige Embedsmand, Sysselmanden. Naar Grkebistoppen erfarede, at
saa betydelige Lovs-Forandringer, som disse, ej alene vare i Gjere, men
ogsaa virkelig forte i Pennen og det kan naturligviis ikke have varet
lcrnge, forend han erfarede det, —da var det endog fra hans Standpunkt en
Pligt at protestere derimod, indtil Mislighederne vare hlrvede. Vcd at pro
testere saavel herimod, som mod den for omtalte Forandring i Skatteydelsen
benyttede han sig kun af den Net og Myndighed der tilkom ham ifolge
hiin Privilegirbulles 9de Artikel, der foreskrev „at ingen Konge eller
Fyrste maatte uden Vistoppernes og de forstandige Mcrnds Samtykke
forandre Landets vedtagne firevne Love eller de bestemte Pengeboder,
enten for Gejstlige eller Verdslige, mod gammel Sedvane, til Kirkernes
eller Gejstlighedens Skade" Tet var endog, kan man sige, i Med
hold af denne Artikel, at saavel dette, som det forrige Nigsmode var til
stevnet, eller at Kongen, som Aarbogerne udtrytte sig, holdt Thing med
Grkebistoppen. Tenne var saaledes i sin fulde Net, nåar han prote
sterede mod de her omhandlede Forandringer, og fordrede Lovgivningen i
disse Tele lempet ester de Norges Kirke af Kongerne selv indrommede
Friheder.
’) En anden Sag er, at Kongen allerede ved ViNjams egen Mellemlomst har
ftgt at faa den Udvidelse af Lagmcendenes Dommermyndighed forovrigt, som
man kan se har ligget Kongerne saa meget paa Hjertet, bragt i Stand. Thi
hertil sigter vel Cardinal Villjams Bud i oftnccvnte Brev (se ovf. S. 38),
at hvis der opstaar Esgsmaal mod en Lcrgmand angaaende en verdslig Sag,
sial Sagftgeren, hvad enten han er gejstlig eller verdslig, forfelge Sagen
for Kongen eller de af Kongen besiiktede Dommere,
2) Se ovenf. 111. S. 274.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
